Kong Christian den 6. lavede I 1686 en god omgang oprydning i alle de mange helligdage, der efterhånden lagde stor beslag på danskernes arbejdskræft. I stedet for at man havde en række særlige dage, hvor man bad om bod og bedring, samlede han dem til en dag som blev kaldt ”Bods- og bededag”. Lige så langsomt er boden gledet ud af helligdagens navn, så vi nu kun har ”Stor bededag” eller bare ”Bededag”. Men selv om vi har fjernet boden fra helligdagens titel, så har vi ikke fjernet boden fra de tekster, vi som præster skal prædiken over. For egentlig har teksten jo ikke så meget med bøn at gøre, som man jo kunne forvente af en tekst til ”Stor bededag”. Her er det bod og opfordring til at omvende sig, der er i centrum.
Det er jo ellers ikke omvendelsesprædikanter, der er flest af i vores kirke – man tænker jo hurtigt på Moses Hansen, der med sit kors på ryggen prædiker omvendelse, eller vi tænker på folk som Billy Graham, der holder store satellit-transmitterede vækkelsesmøder, hvor man ser folk i hundredvis komme frem, når de opfordres til omvendelse. Men er der brug for omvendelse? Vi er jo ellers vant til at der bliver råbt vagt i geværerne af de moderne profeter – sundhedsrpofeterne, der råber op om omvendelse fra det fedtfyldte liv og så frem med 600 gram grønt om dagen, nul cigaretter, det er forbudt at have noget i køleskabet med en fedtprocent over 20, nul chips og nul slik til lørdagsfilmen…
Nu er det gammeldags med de hurtige slankekure, hvor man taber sig 80 kilo på 2 uger, nu hedder det livsstilsændring. Vi er vant til at høre de sundhedsprofeter, og selv om vi siger, at de nu er for langt ude, så tager vi alligevel noget af deres budskab til os. Ja, for vi kan jo nok se, at enten er vort yndlingstøj krympet eller også er det os der er blevet for store.
Men når det gælder talen om omvendelse – om en åndelig livsstilsændring, så er de stemmer i vores kirke, der taler om det, meget få. Vi har jo dåben – dåben, der en gang for alle renser os fra vore synd og giver tilgivelse. ”Har vi så brug for omvendelse – vi har jo Kristus som vores frelser”?.
”Vi har jo Kristus som vores frelser” Det er måske det kristne sidestykke til det, som farisæerne og saddukæerne kunne finde på at brillere med. De siger ”Vi har Abraham til far” i stedet for i praksis også at vise, at man har Abraham til far. Johannes Døberen har sikkert hørt det før: ”Vi mener jo, at al den her tale om omvendelse er overdrevet, for vi stammer jo fra Abraham; og intet Abrahams barn kan gå fortabt”. De mente, at en kødelig nedstamning fra troens far kunne erstatte en personlig omvendelse”.
”Vi har jo Kristus som vores frelser” – jamen kan man se det på den måde vi lever vores liv, at vi har Kristus som vores frelser. Ja, nu går vi jo i kirke – det må da også være en slags måde at vise, at man er kristen på. Ja, saddukæerne og farisæerne kom jo også ned til Johannes Døberen ligesom vi kommer i kirke. Farisæer og saddukæer var den religiøse elite i Israel på Jesu tid, men fik alligevel slynget for panden ”I øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?”
”Vi har jo Kristus som vores frelser – vi er jo døbt”. Da Jesus indstiftede dåben havde han aldrig tænkt, at den skulle spilles ud imod et sandt kristent liv. Vi er jo netop døbt til at omvende os dvs. Gud skænker os dåbens gave for at hjælpe os ind i det personlige liv med ham. Og hvad andet er omvendelse end det at gøre alvor af et ærligt liv med Gud?
En jødisk skriftklog sad med sine elever og underviste i forberedelse på døden og om omvendelse. En af hans studenter spurgte så ”hvornår skal et menneske omvende sig”. Den skriftkloge svarede så ”omvend dig dagen før du dør”. Hans studenter var forvirret ”Hvordan kan en mand vide hvilken dag han skal dø?” spurgte de og fik svaret ”Det kan han heller ikke vide. Og eftersom han kan dø i morgen, så er det desto mere vigtigt at han omvender sig i dag”.
Vi kan roligt udskyde omvendelsen, fordi det er rigtigt, det er først nødvendigt at omvende os, dagen før vi dør. Men der er bare den hage ved det, at vi ikke aner, hvornår vi dør – det kan være om 20 år. Det kan være om 20 dage…. Det kan være om 20 minutter…. Det kan være om 20 åndedrag!! Har du ikke omvendt dig – har du ikke gjort brug af dåben, jamen så er der ikke andet end at sige ”Omvend dig, nu”. Tag imod den udstrakte hånd, der er i dagens evangelium – omvende dig. Slip alle dine modargumenter og dårlige undskyldninger, for de rækker ikke en meter, når du står foran Guds domstol og skal undskylde alle de fejltrin, du har gjort i dit liv. Gud vil have lydighed – ikke undskyldninger.
Tænk en gudstjeneste, som er lagt frem på at netop du skal omvendes – her er muligheden. Vil du tage imod den? Omvend dig nu – hvis ikke nu, hvornår så? Uden Kristus – ingen frelse. Det er ikke sagt af en vred Gud, men af en Gud, der er bedrøvet over at vi mennesker glider ham ud af hænderne – at vi mennesker går længere og længere hen imod den afgrund, der ligger et eller andet sted foran os i mørket borte fra ham. Han vil bare have, at vi skal vende om og komme til ham og gå væk fra afgrunden.
Helvedet er ikke noget rart sted – det er først og fremmest det sted, hvor Gud ikke er – altså et forfærdeligt sted. For hvad er Gud? Gud er kærlighed, Gud er sandhed, Gud er lys, Gud er varme. Et sted uden Gud må være hadets sted, løgnenes sted, mørkets sted, et koldt sted. Og jeg tror, at en af de ting, der plager de mennesker, der sidder dér i helvedet, det er ikke først og fremmest at de nu er i hadets, løgnens og mørkets sted, men det er den film, der løber foran deres øjne, som viser dem alle de gange i løbet af deres liv, hvor de fik muligheden for at omvende sig, men hvor de af den ene eller anden grund takkede nej. Havde jeg da bare sagt ja – havde jeg bare bedt bønnen ”Jesus – her er jeg, tilgiv mig”. I dag bliver der lagt endnu et minut til den film, for også i dag lyder ordene ”Omvend dig” – også i dag rækker Jesus hånden ud imod dig.
Gud forventer omvendelse og anger af dig – anger er ikke bare tomme ord. Anger er at se, hvor sort vores synd er, og sige til Gud: Jeg er godt klar over, hvor meget ondt jeg har gjort dig. Jeg var på grund af min synd med til at bore naglerne ind i dine hænder og føder”. Anger er ikke tomme ord, det skal komme fra hjertet. Så skaber den et forvandlet liv – et konkret bevis overfor Gud, os selv og folk omkring os på, at vi virkelig her omvendt os. Nemlig, at vi bære den frugt, som omvendelsen kræver.
Kong David fra Det gamle Testamente havde brudt et ægteskab og bagefter sendt ægtemanden ud i den visse død for at slette sporene efter sig. Det så ud til at være den perfekte forbrydelse – der var ingen vidner, der var ingen, der så det ske, og David regnede med, at han slap af sted med det. Lige indtil profeten Natan stod foran hans trone og pegede på ham: ”Gud har set, hvad du har gjort”. Og David bekender sin synd – David omvender sig: ”vask mig hvidere end sne. Forkynd mig fryd og glæde,… vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld! Skab et rent hjerte i mig, Gud… kast mig ikke bort fra dig”. David bekender sin synd – David omvender sig og Gud afviser ham ikke.
Og Gud er den samme i dag som han var den gang, da han tog imod den store kong David, da han pludselig så sig selv ikke bare som den store kong David, men mere som den store synder David. Der skal ægte omvendelse til – der er ingen frelse uden omvendelse, der er ingen tilgivelse uden moralsk reformation af ens liv. Omvendelse har ikke bare konsekvenser for fortiden, at man lægger afstand til ens fejltrin og synder, men omvendelsen skal også have konsekvenser for nutiden og fremtiden.
Der er nemmere at omvende sig fra de synder, man allerede har gjort i forhold til at omvende sig fra de synder, som man er ved at gøre. Det er frugten af vores omvendelse – ikke at vi får kræfter til ud af vores egen kraft at frembringe frugt – men at vi får lov til at lede noget af Guds kærlighed ud til vore medmennesker. At vores liv må være et vindue, der lukker Guds lys ind i verdens mørke.
Gud elsker os – han elsker os så højt, at han ofrede sin eneste søn for at have fællesskab med os. For at skabe den eneste vej ud af synden, som der er. Lad os holde bods- og bededag ved at bede Gud omvende os til sig og siden skabe omvendelsens frugter – for at dommens økse kan fjernes fra træets rod.
