I Charles Dickens lille roman “Et juleeventyr” bliver den rige gamle gnaver, Ebenezer Scrooge, besøgt af juleånden, som mod hans vilje tager ham med tilbage i tiden til dengang, da Ebenezer var en ung mand. Ebenezer ser sig selv frie til den kvinde han elsker, en kvinde, som senere bryder deres forlovelse, fordi hun indser, at han er begyndt at elske pengene mere end hende. Da Ebenezer ser scenen udfolde sig for sine øjne kæmper følelserne i ham. Man kan forestille sig hvilke tanker, der løber gennem hovedet på ham. Hvor har han været et fjols! Hvor ville hans liv have været anderledes, hvis han havde giftet sig og hvis hans hjerte ikke var blevet forhærdet af kærlighed til penge. Det kunne være, at denne unge mand ikke nødvendigvis ville have udviklet sig til denne gnavne og bitre gamle gnier.
Prøv at forestil dig dette: Hvad vil du synes om at blive besøgt af det spøgelse? Hvad vil du synes om at gå tilbage i tiden og gense dine synder, dine fejltagelser, dine tåbelige valg? Hvad vil du synes om at blive tvunget til at se hjælpeløs til og vide hvordan udfaldet vil blive – se det uden at være i stand til at ændre resultatet? Hvad vil du synes om at mærke beklagelsens pine over ikke at have taget den anden vej?
For det fleste mennesker er det ikke nødvendigt at blive opsøgt af Charles Dickens juleånd – det klarer vi såmænd ligeså godt selv. Vi genspiller fortiden igen og igen og igen. Vi ser den projekteret op på vores indre skærm, og vi siger, “gid jeg dog vidste det jeg ved nu!”. Men fortiden er netop fortid. Den kan ikke ændres og vi skal leve med vore valg og med vore handlingers konsekvenser. Men denne viden er ikke grund til at vi skulle fortvivle. Faktisk fortæller Gud os, at vi kan fryde os – vi glæde os i stedet for at fortvivle. Når vi nu begynder år 2004 og forlader år 2003s synder, fejltagelser og tåbelige valg, så trøster Gud os med det budskab at vi kan begynde det nye år i glæde over tilgivelsen.
David, der har skrevet salme 32 i Det gamle Testamente, havde virkelig været ude på dybt vand. Han havde begået ægteskabsbrud med den smukke kvinde Batseba og havde bagefter sendt hendes mand i den sikre død
David siger: “Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: “Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren” og du tilgav min syndeskyld”. Der er ingen grund til at fortvivle over alle vore synder i fortiden. Gud har taget mine synder og dine synder og fjernet dem. De er bag os og skal aldrig nogensinde tages frem igen. Med det i baghovedet kan vi træde ind i det nye år i tillid og med glæde. I Jesu navn må vi have lov til at lægge fortiden bag os og begynde på en frisk – fordi al vor fortid er tilgivet af ham, der udåndede på korset med ordene “det er fuldbragt”. Så når du plages af erindringen om en bekendt synd, jamen så er det ikke Jesus, der minder dig om det – men Djævelen. Så når Djævelen kommer og minder dig om din fortid, så kan du minde ham om hans fremtid – og den er bestemt ikke rar!
For lige at vende tilbage til gamle Ebeneezer, så fik han en chance for at skabe sit et nyt liv, da juleånderne havde forladt ham. Han fik lov til at forandre sin måde at leve på – han blev givet en ny chance i livet og han frydede sig! Gennem Guds tilgivelse giver han os en ny og frisk start.
Vi kan få lov til at lægge et gammelt år bag os og vi kan få lov til at lægge det i Guds hænder – og vi kan tage det nye år af den samme Guds hænder i tillid til at han vil det bedste med os.
Må Helligånden skænke os alle en fast tro, så vi stoler på Jesus og alt det han har gjort for os, så vi kan begynde år 2004 i glæde over tilgivelsen.
