Som præst har jeg ofte reflekteret over menneskets livsrejse, fyldt med glæder, sorger, begyndelser og afslutninger. Kim Andrea Brofeldts roman “Afslutninger” er en rørende påmindelse om netop disse aspekter af tilværelsen. Bogen er en finurlig fortælling om, hvordan livet sjældent udvikler sig, som man havde regnet med, og hvordan selv de bedste hensigter kan få utilsigtede konsekvenser. Brofeldt illustrerer dette gennem hovedpersonen Sarah, der er fanget i en verden af afslutninger.

Grundhistorien handler om Sarah, der har givet sig selv den opgave at lave afslutninger for folk. Hun arbejder på et plejehjem, og her er der mange mennesker, der dør midt i noget. Dør folk midt i en kop kaffe, så bliver den drukket færdig. Dør folk midt i avislæsningen, så kan hun lige nå at læse den færdig for dem. Hun sidder ved gravene og læser Bibelen og store romaner færdig – eller sidder hjemme på gulvet og laver puslespil færdig. Hun er god til afslutninger, men trækker sig tilbage fra begyndelser. Hun lever andres liv, imens hendes eget liv er bundet til fortiden, der trækker mørke ind over hende.

Bogen handler om tvangshandlinger og om at lade sig styre af dem. Sarahs handlinger er ikke for at ære de afdøde, men snarere en tvangsmæssig trang til at afslutte det, andre har efterladt uafsluttet. “På vej hjem er mit hoved fyldt af tanker om det, min mor gjorde. Tanker om, hvordan man kan gøre noget for at undgå at skade andre, og så i stedet ende med at skade dem meget mere” (s.251).

Gennem et væld af flashbacks får vi indblik i Sarahs fortid, og vi følger ikke bare hende, men også hendes forældres krogede veje. Lige så langsomt som fortællingerne om fortiden rammer nutiden, forstår vi mere og mere af det, der fortælles om i nutiden. Det er en flot måde at fortælle på. Vi møder en Sarah, der pludselig ikke bare følger et gammelt menneske, der måske mangler at læse en roman færdig, men hun følger en lille pige, der mangler meget mere. Der dør før hun overhovedet har levet. Hvad gør hun så – det er ikke bare ingenting? Og kan det forenes med hendes eget liv, der mere og mere presser sig på for at udfolde sig efterhånden som fortidens forviklinger bliver talt igennem. “Alle de knuder af skam og hemmeligheder, der blev viklet ud og tilgivet, på kryds og tværs. De tunge samtaler og de lette, beskrivelserne af levet liv” (s.331).

Hvad gør hun, når hun pludselig møder kærlighed? “Jeg ved noget om afslutninger, sorg og tab. Om top to-lister. Jeg laver en god omelet og en hæderlig gang havregrød, kan tale fransk og ved, i hvilken rækkefølge man skal bruge bestikket på en fin restaurant. Men kys ved jeg ikke meget om” (s.261).

Min vurdering
Kim Andrea Brofeldts “Afslutninger” er mere end blot en fortælling om sorg og tvangshandlinger; det er en dyb refleksion over det kristne budskab om tilgivelse og forsoning. Gennem Sarahs rejse ser vi, hvordan tilgivelse, både af sig selv og af andre, er nødvendig for at kunne frigøre sig fra fortidens byrder og finde fred i nutiden. Sarahs handlinger, hendes kamp med tvangstanker og hendes søgen efter mening i de uafsluttede historier, hun møder, er en symbolsk rejse mod forløsning. “Alle de knuder af skam og hemmeligheder, der blev viklet ud og tilgivet, på kryds og tværs. De tunge samtaler og de lette, beskrivelserne af levet liv” (s.331). Dette er kernen i det kristne budskab: at gennem tilgivelse kan vi finde en ny begyndelse og et lysere liv.
“Afslutninger” er en meget rørende og tankevækkende bog, der viser, hvor vigtigt det er at kunne tilgive sig selv og andre. Kim Andrea Brofeldt fortæller på en smuk måde, hvordan vores fortid kan holde os fanget, men at vi gennem tilgivelse kan finde fred og komme videre. Bogen handler om sorg og tab, men også om håb og nye begyndelser. Den minder os om, at selv i de sværeste tider er der lys og håb at finde. Brofeldts skrivestil er enkel og dybfølt, og “Afslutninger” vil uden tvivl røre og inspirere mange læsere.