Tirsdag den 10. januar 2017 fik jeg lov til at holde et oplæg med titlen “Nåden alene” ved Evangelisk Alliances bedeuge i Mariagerfjord Frikirke. Her er manuskriptet til dette – der var dog lige lidt mere end det skrevne ord. Men pointen er dog med.

For nogle år siden blev jeg kaldt ind på et plejehjem, hvor der sad en ældre herre. Vi talte godt sammen – og han fortalte at han var enkemand, hans kone var død for en del år siden, og egentlig havde han mistet troen. Ja, han troede på at der var noget bagefter – troede at hans kone var hjemme i himmelen for hun var et godt menneske. Jeg spurgte ham hvem himlen da var til – og i hans øjne var himlen til de udvalgte. Til de gode – men han havde gjort noget, som åbenbart gjorde ham til et ”ikke godt”-menneske. Himlen var ikke til for ham.

Det er 500 år siden, at reformationens reklameslogan ”Nåden alene” blev lanceret… så det er nok tiden til at pudse det af, for det er som om at det ikke rigtig er sevet ind hverken i kirken eller udenfor kirken.

Lad os prøve se først på manden på gaden. Jeg tror den gamle mand på plejehjemmet er helt på linje med størstedelen af danskerne. Hvis man spørger manden på gaden: Hvordan kommer jeg i himmelen, så svarer de: ”Du skal opføre dig ordentlig – du skal være et anstændigt menneske”.  
Jeg er i arresthuset og sammen med missionær Søren Skovenborg har jeg ”kristendomskursus”. Og han lægger ud med at fortælle om at mange mennesker forestiller sig kristendommen som en gammeldags vægt, hvor man har alle de gode gerninger i den ene og alle de onde og dårlige gerninger i den anden. Og dem, der kan komme i himmelen er dem, der har flest i den med de gode gerninger. Dem i arresten nikker så og siger: Sådan må det være – det er da mest logisk.

Så manden på gaden og manden i arresthuset er enige på det punkt. Hvad så med manden eller kvinden i kirken? I kirken ved vi godt at sådan er det ikke. Det har vi løsningen – for vi kan da i det mindste gøre lidt… og så må Gud ligesom supplere med resten. Eller som en gammel dame sagde, der hele sit liv har gået i kirke hver søndag – siddet til møde i missionshus eller til bibelkreds, hun sagde: Jeg gør mit – så må Gud gøre resten. Det gjorde helt ondt at høre det…

Nej – sådan er Gud ikke. Sådan er evangeliet ikke. Det er ikke bytte-bytte-købmand – det er faktisk ikke kristendom, men hedenskab. Over dørene til de romerske templer stod der ”Do ut des” – og det betyder: ”Jeg giver, for at du skal give”… eller vi kender det i en anden omskrivning: Noget for noget.
I kristendommen hedder det ikke ”noget for noget” – det hedder nåde over ”nåde over nåde”.

Du skal ikke – du kan ikke gøre noget for at komme i himmelen – for at blive frelst. Du kan aldrig opveje skålen med dine dårlige gerninger, for selv en dårlig gerning er mere end du kan gøre godt igen! Du bidrager med nul og niks til din frelse. NUL OG NIKS!!!
Og så passer det alligevel ikke. Du bidrager med noget til din frelser – med en ret væsentlig ting. Den store amerikanske vækkelsesprædikant Jonathan Edwards fra 1700-tallet sagde det på den måde: ”Du bidrager ikke med noget som helst til din frelse, ikke andet end med den synd, som gjorde frelsen nødvendig. ”

Gud regner ikke i vægtskåle, når han kigger på os.

Historie – i korte træk. Blev dog udfoldet. Jeg læste for noget tid siden om en mor, der fik en bøde for at køre for stærkt – hun kunne ikke betale og bad om nåde, men betjenten kunne ikke se igennem fingre med fejlen og gav hende en bøde. Betjenten virkede hård og ukærlig – men da damen kom hjem med bøden, så havde betjenten lagt penge i bødeforlægget, der svarede til hvad hun skyldte.

Sådan er Nåden – nåden kommer gratis til mennesker, der ikke har gjort sig fortjent til den, og jeg er én af dem.
Sådan er Gud – han kan ikke se igennem fingre med vore synd, men er nødt til at handle. Og det gjorde han da Jesus døde på korset. Da tog han vores mange onde gerninger og synder, der var i mellem os, og udslettede dem. Opstandelsen var Guds blåstempling. Den tomme grav er verdens største monument for vores frelser og det nye liv som Gud vil sætte os ind i på grund af nåden alene.
Jesus er opstået fra de døde – og du behøver ikke længere leve dit liv med skyld eller skam. Fordi Jesus betalte for din synd på korset – HAN blev naglet til korset, så din dårlige samvittighed er fri for at nagle dig selv til dit kors.

Jesus er opstået fra de døde – og du behøver ikke længere frygte døden, for den er besejret. Jesus siger i Åbenbaringsbogen ”Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget” (Johs. 1,18) – og de nøgler vil han bruge på at befri dig. Du behøver ikke frygte døden – næste gang, du kører forbi kirkegården kan du råbe ud af vinduet i bilen: ”Du har tabt, kirkegård. Du får aldrig fat i mig”. Du behøver ikke frygte døden – og hvis du ikke behøver at frygte døden, hvad behøver du så ellers at frygte her i verden? Ved du hvad: Jesus er opstanden: Og du behøver ikke frygte døden!

Jesus er opstået fra de døde ­– og det betyder, at du er sat fri til at leve. Du kan leve et liv, hvor du ved, at du er fri, elsket og fyldt med Guds ånd. Korset er Guds kærlighedserklæring: For således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne. At han hengav sin søn. For at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
Jesus er opstået fra de døde – og det er din garanti på at du er tilgivet, frelst og en himmelborger i det øjeblik, hvor du lukker dine øjne for sidste gang. Frelst ikke på grund af andet end af nåden alene.

Jeg vil gerne stille dig et privat spørgsmål: Hvis du dør i dag – er du så sikker på at når du åbner øjnene igen i himmelen, da er du frelst? Du kan være sikker – for din frelse skal ikke bygge på at du er ”god nok” eller ”næsten god nok” – for det bliver du aldrig. Din frelse skal ikke bygge på, at din tro er stor nok – Jesus siger, at hvis vores tro bare var som et sennepsfrø, så kunne vi gøre fantastiske ting. Din frelse skal bygge på at du netop ved, at du svigter på alle de punkter og flere til, men netop derfor har du indset, at du har brug for en frelser. Og den frelser finder du kun et sted, nemlig i lyset af den tomme grav. Jesus er opstået fra de døde – det er din stensikre garanti på din frelse. Din frelse skal ikke bygge på at du gør noget som helst – at du kan noget som helst – men på at han har gjort alt.

Nåden alene.

Og hvordan får jeg del i det? Paulus skriver i Romerbrevet
”… hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses” (Rom 10,9).

Så enkelt er det – og så stort er det. Bekend med din mund og tro med dit hjerte – derefter er Jesu opstandelse ikke bare en historisk begivenhed, men det er det, der sletter det grimme i din fortid, det, der bærer dig i din nutid og det, der skaber din fremtid, dit håb og dit evige liv. ”… hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses” og som Paulus fortsætter ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses” (Rom 10,9; 13).

Nåden alene!
Kristus alene!
Gud alene æren!