I dagens tekst forbereder Jesus sine disciple og dermed også os på modgang og forfølgelse. Han advarer os om, at vi som hans følgere vil opleve modstand, ligesom han gjorde. “Har de kaldt husets herre Beelzebul, hvor meget mere da hans husfolk!” (vers Matthæusevangeliet 10,25). De kaldte ham det værste af det værste,
satan,
dæmonbesat,
samaritaner,
gudsbespotter,
truer ham med at styrte ham ned fra en klippe
og til sidst korsfæster de ham.

Og gjorde de det, mod vores herre og frelser, hvad vil der så kunne ske med os?
Hovedordet i dagens tekst er ”frygt ikke”. Jesus kalder os til at være modige, til at stå fast i sandheden, selv når verden står os imod.

Vi er ikke længe efter kirkens grundlæggelse, pinsedag, før den første kristne blev stenet ihjel på grund af sin kristne tro. Og siden da – helt op til i dag – kan det at være kristen være det samme som at opleve forfølgelse.
“Har de kaldt husets herre Beelzebul, hvor meget mere da hans husfolk!” (vers Matthæusevangeliet 10,25).

I 2010 blev den kristne Asia Bibi dømt til døden i Pakistan for blasfemi. I ni år sad hun i dødscelle, mens hun nægtede at opgive sin tro på Kristus trods de frygtelige omstændigheder og trusler mod hende og hendes familie. I 2019 blev hun endelig frikendt og kunne flygte til sikkerhed.

Leah Sharibu er en ung pige fra Nigeria, der blev bortført af Boko Haram i 2018 sammen med 110 andre skolepiger. De fleste andre piger er blevet befriet og løsladt, men Leah er holdt tilbage endnu i dag. Hun vil ikke opgive sin tro på Jesus. Rygterne fortæller, at hun er blevet tvangsgift med en af sine fangevogtere med hvem hun også har fået børn.

Missionæren Janne Pedersen her fra Danmark arbejdede i Etiopien i 90-erne. Nogle af jer kender hende. Hun gjorde ikke noget stort nummer ud af sig selv, men havde alligevel pådraget sig ekstremistiske muslimers opmærksomhed. Hun blev overfaldet og slået ihjel ude i regnskoven. De havde ikke bare slået hende ihjel, men hendes ansigt var tydeligt skændet. Det er en muslimsk måde at vise, at man ikke vil lytte til, hvad det menneske siger.

Ved siden af hendes velholdte gravsted ligger kirkens bibelskole, som er opkaldt efter hende: ”Sister Janne Pedersen Memorial Bible School”.

En af dem, der går på skolen siger i et interview 25 år efter hendes død:

”Jeg vil gerne være ligesom Janne. Hun kom langvejs fra for at fortælle mit folk om Jesus, selvom det kostede hende livet. Dét inspirerer mig. Jeg vil også fortælle om Jesus”.

Jeg kunne fortælle en masse beretninger, som måske bare bekræfter os i at sådanne ting bare foregår i lande med politisk og religiøs ekstremisme. Derfor er det bare dér at det kræver mod at være en kristen. Sådan er det ikke i Europa og i hvert fald ikke for os i Danmark. Vi tør da godt fortælle, at vi er kristne… eller?
Børn, der er åbne omkring deres kristendom, kan opleve drillerier eller mobning fra klassekammerater, der ikke forstår eller respekterer deres tro. Det er ikke nemt at være den, der skiller sig ud. Det oplevede jeg selv, da jeg gik i folkeskolen – hvordan de store børn råbte efter ”Der går Jesu søn”. En kristen på et gymnasium rørte ikke alkohol til fester, og blev straks beskyldt for at hun troede, at hun var bedre end de andre.
Det kan være svært at stå fast på bibelske synspunkter om moral og etik i miljøer, der er mere liberale. Det kan være svært at tale åbent om sin tro i en præsentation eller i diskussioner – det kræver mod.

På sociale medier og i den offentlige debat kan kristne også møde modstand.

Når de udtrykker deres tro online, kan de risikere negative kommentarer eller hån. Der er også en tendens i den offentlige debat til at afvise religiøse synspunkter som irrationelle – du tror da vel ikke på himmelnissen – eller forældede, hvilket kan afholde kristne fra at deltage aktivt i samfundsdebatten.
Religiøse argumenter anses ofte som upassende i politiske sammenhænge, men hvem bestemmer det? Politikere og samfundsdebattører hævder, at sekulære argumenter er mere neutrale i en pluralistisk offentlighed. Men er det retfærdigt eller logisk?
Religion og politik betragtes som to forskellige måder at anskue verden på, to forskellige verdenssyn og menneskesyn, der begge har deres egne overbevisninger og værdier. Hvor den ene støtter sig til Bibelen, støtter den anden sig til partibogen. Begge har deres egne grund-overbevisninger, værdier og principper, der guider beslutningstagning og adfærd. Man kan nogle gange se, hvordan politikere tilsidesætter videnskabelige rapporter med henvisning til ideologi, ”det kan godt være, at rapporten siger det her, men der en politisk beslutning”. På samme måde kan kristne argumentere ud fra deres tro og værdier, baseret på Bibelen.

Kristendommens etik, menneskesyn og budskab om kærlighed, retfærdighed og barmhjertighed er lige så relevante som andre ideologier. At være kristen i en politisk sammenhæng kræver, at man står fast på troens principper og bringer dem ind i debatten.

Hvorfor skal vi have det mod? Dette mod er nødvendigt for at skabe en verden, der bedre afspejler de værdier, vi tror på, og som Gud kalder os til at fremme.

Ved at have det mod, så viser vi også, at vi har det rigtige perspektiv og at vi ved hvem, der har den egentlige magt.
Det er ikke mennesker på Facebook, vores kollegaer, den offentlige mening – det er Gud. Gud har magten og han er med os.

Han, som har al magt i himlen og på jorden, er med os i fortid, nutid, fremtid og evighed.

Gud har overblikket.
Han kender selv de mindste detaljer om os, som antallet af hår på vores hoved.

Jesus minder os om, at ikke engang en spurv falder til jorden uden at vores himmelske Fader er med den. Hvis Gud bekymrer sig så meget om en lille fugl, hvor meget mere bekymrer han sig da ikke om os? Vi er uendeligt værdifulde i Guds øjne

Når vi står over for udfordringer og modstand på grund af vores tro, når modstanden måske endda kun er oppe i vore egne hoveder, så husk: Gud er med dig. Han ser vores kamp og står ved vores side. Vi er ikke alene, og vores liv og tro er dyrebare for ham. Vores mod kan være forankret i denne dybe viden om Guds nærvær og kærlighed.

Så lad os stå fast i troen, lade os inspirere af modige kristne verden over og huske, at vi har en Gud, som aldrig forlader os. Gud er med os i alle situationer, og at hans kærlighed til os er lige som hans magt: Uendelig.