Mine hænder har spændt himlen ud, og jeg befaler over hele dens hær.

Esajas’ Bog 45,12

Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.

Jakobs Brev 1,17

”Jeg kiggede og kiggede og kiggede, men jeg så ikke Gud”, sådan skulle kosmonauten Yuri Gagarin have sagt, efter at han som det første menneske havde været ude i rummet. Han blev sendt op den 12. april 1961, altså i dag for 62 år siden. Gagarin var et meget åndeligt menneske og har med garanti ikke sagt de ord, men de er lagt i munden på ham af det ateistiske Sovjetunionen. Sådan er det nemlig med ateisten, det ser ikke Gud noget sted, også selv om han skulle stå lige overfor ham. Det er nemlig et spørgsmål om hvordan man ser på verden og på livet.
Vi kristne kan slet ikke lade være med at se Gud, for beviset om ham er over det hele. Når jeg går en tur over Starup Hede, mærker min hustrus hånd i min, ser hunden boltre sig, så ser jeg Guds værk. Så ser jeg hans hænders værk og glæder mig over hans gode og fuldkomne gaver. For alt det kan ikke være opstået af en tilfældighed, der må være en skaber bag. Det er også derfor, at der findes mange religioner, fordi mennesket så, at der måtte være en skaber bag det hele. En skaber, der skal frygtes, tilbedes på afstand og ofres til.
Jesus har lært os, at den Gud, hvis værk vi ser i naturen, at han kan blive mere end vores skaber. Han kan blive vores far. Vores kærlige far, som ønsker at tilgive os, omfavne os og leve sammen med os. Gud, der har givet os alle gode og fuldkomne gaver, har nemlig givet os den bedste gave: Jesus. Og med troen på ham, kan vi netop nærme os den almægtige Gud ikke i frygt, men i glad lovsang.

Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.    (DDS 15,1)