Der er mange grunde til ikke at bede – man kan være ligeglad, “for der er sikkert ingen Gud i den anden ende, der lytter”. Man kan have for travlt, så man ikke har tid til at bede. Man kan være vokset op i et hjem, hvor man ikke bad, så man har ikke lært, hvordan man gør. Og er det ikke kun for fromme mennesker, og ikke bare for mig “almindelige kristne”?
Det er ufatteligt vigtigt at bede – det er umuligt at overdrive vigtigheden af det. Der er folk, der kalder bønnen for den kristnes åndedrag, at man ikke kan leve som en kristen uden at bede. Og sådan er det – din kristendom dør hen, hvis du ikke beder. Bøn er utrolig vigtig, men det er mit indtryk, at bøn mere og mere bliver en mangelvare, og det siger noget ikke bare om vores åndelighed, men også om vores syn på os selv. Den, der ikke beder, viser dermed, at han kan klare livet selv. At vedkommende er på toppen, og ikke er afhængig af nogen udenfor sig selv. Den, der beder indrømmer for sig selv, at han er et svagt menneske, der er nødt til at hente kraft fra oven for at kunne klare sig. Og på trods af vores højteknologi, vores høje uddannelsesniveau og, hvad vi ellers kan præstere som mennesker, så er vi dybest set bare svage mennesker. Og derfor mennesker, der har brug for at bede. Men hvordan gør vi det?
For det første, så er der ingen officiel måde at bede på. Mange folder hænderne, andre løfter hænderne. Nogle beder højt, og andre beder inde i dem selv. Nogle tænder et lys, imens andre…. ja, jeg kunne blive ved. Ja, selv Fadervor er mere en model for vores bøn og ikke noget, der skal følges slavisk, for at det er en bøn. Det vigtigste er ikke, hvordan du beder, men at du beder. Den bedste måde at lære at bede på er at begynde at bede. Fadervor er et godt sted at begynde – prøv at begynde og slutte hver dag med at bede fadervor. Og kom ikke med undskyldningen, at du ikke har tid! Det tager 30 sekunder at bede den bøn, og du kan jo bede den, imens du barberer dig om morgenen, eller imens du børster tænder om aftenen. Begynd dér. Det kan være, at du så får lyst til at knytte én eller to private bemærkninger med til bønnen. Jamen, så gør det, og fortæl Gud lidt om dine bekymringer, dine glæder eller dine forventninger. Fortæl lige ud af posen, hvad du gemmer i dig. Skæld ham ud, hvis du er gal på ham – hvis der er ting i livet, som bare går galt, hvis du synes, at hvis der er en Gud, så har han ikke klaret sit job særlig godt i dette tilfælde. Fortæl ham alt – han ved alligevel, hvis du er gal på ham, så hvorfor gå og gemme det?
Fortæl alt – for alt interesserer ham. Det er ikke uden grund, at Gud kalder sig selv for vores far, for han er som en far levende interesseret i alt, hvad vi laver. En far er fuldstændig ligeglad med, om hans barn snakker med ham i sin Hirtshals-habit med jord under neglene, eller i sit smarteste festtøj. Bare han har kontakt med sit barn. På samme måde er Gud fuldstændig ligeglad med, hvordan vi beder til ham, bare at vi gør det. Bare vi har kontakt med ham.
Så hvad venter du på? Begynd stille og roligt i dit eget tempo og på din egen måde. Kan du stadigvæk ikke bede? Jamen så bed ham om at lære dig at bede. Tror du ikke på Gud? Jamen, har du nogensinde fortalt ham det? Har du ikke tid? Arh… den må du længere ned til Hirtshals med – den køber jeg ikke! Fadervor tager kun 30 sekunder! Gud han venter på dig – er det længe siden, han har hørt fra dig sidst? Jamen så værsgo – forbindelsen opad er lige ved hånden.