Der er et ord, der gør hele forskellen: Håb.

Har du håb?

Når du ser ud over verden og dit eget liv, mærker du så en forventning om, at der er noget godt forude, eller er det mere frygt og bekymring, der fylder dit hjerte?

Vi lever i en tid med kaos og usikkerhed.

Krige, pandemier, økonomiske kriser, klimamæssige fare og personlige tragedier kan nemt føre os til fortvivlelse.

Når jeg om morgenen lige går ind på Danmarks Radios hjemmeside for at få en opdatering, så mister jeg hurtigt al håb.

I den forgangne uge satte forskere det såkaldte dommedagsur til 89 sekunder i midnat. Så tæt på store katastrofer har menneskeheden aldrig været før. Det skyldes situationen i Ukraine, i Mellemøsten, klimakrisen, spredning af misinformation og konspirationsteorier.

Jeg ved ikke, hvad der fylder dig – håb, håbløshed – eller om du er nødt til at skyde det fra dig fra tid til anden for overhovedet at kunne eksistere?

Jeg kan stadigvæk få det skidt, når jeg går ind i en gymnastiksal og ser de bomme, der kan hejses ned. Jeg frygtede det virkelig, når gymnastiklæreren sænkede bommene, og vi skulle balancere på dem. Vi var blevet introduceret i ikke at kigge ned eller til siden eller tænke på, hvordan mine stikkelsbærben rystede under mig – jeg skulle bare kigge fremad mod målet. Så kunne jeg komme over.

Hvor vender du blikket hen, når mørket sænker sig?
Når håbet ikke er lysegrønt, men tværtimod vissent, 89 sekunder i dommedag.

Hvis vi kigger mod nyhederne, de sociale medier og menneskelig bekymring, bliver vi hurtigt tynget og slået ned fra bommen.

Jeg ved, at det sjældent er historier om positiv udvikling, jeg trykker på, når jeg sidder med min telefon.

Det er overskrifter, der behandler den næste nye krise.
Og nu er Trump og Putin igen kommet med en trussel.

Disciplene i dagens tekst oplever noget helt fantastisk, men også noget, der ryster dem i frygt, nemlig da de hører Guds stemme. Og så står der: “Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.”

Det er en af de ting, jeg tager med mig fra teksten i dag, at vi må gøre som disciplene, nemlig at vi må løfte blikket og se Jesus og Jesus alene.

Tænk, hvis vi ikke begyndte hver morgen med en nyhedsopdatering på vores telefon, men at jeg fandt min Bibel frem og læste et par ord fra den i stedet.
At jeg lod Guds ord være det, der fyldte mig fra morgenstunden og ikke hvad en tilfældig nyhedsredaktion synes, jeg skulle læse. Ja, hvad hvis vi fra dagens start havde rettet vores blik mod Jesus, så tænker jeg, at vi vil finde håb, trøst og styrke til den dag, der ligger foran os.

Det er ikke et spørgsmål om, at vi så flygter fra verden og fra virkeligheden ind i en trosmæssig drømmeverden, hvor vi ignorerer det svære og lever i benægtelse.

Nej, det er som Kim, 11 år, der står på bommen i gymnastik og kigger på den modsatte side og ikke nedad. Og så går over uden at falde ned på madrassen under ham.

Problemerne forsvinder ikke nødvendigvis, vi bliver ikke fjernet fra lidelsen, men vi bliver styrket til at stå i dem ved at have det overordnede fokus på Jesus.

At se hen til Jesus betyder at vende vores hjerte og sind mod ham midt i livets kaos.
Det handler ikke kun om at tro på ham som en historisk person, en profet eller en morallærer, men om at lade hans ord forme vores liv.

Når vi ser hen til Jesus, betyder det, at vi søger ham i bøn, i Bibelen og i fællesskab med andre troende. Det betyder, at vi ikke kun lytter til hans ord, men også lader dem påvirke vores beslutninger, vores tanker og vores handlinger.

At se hen til Jesus er at stole på, at han er
større end vores frygt,
stærkere end vores svaghed og
nærværende i vores smerte.

Det er at løfte blikket fra omstændighederne og se på ham, som er trofast og aldrig svigter.

Og hvad er det så, Jesus siger?
Hans ord til disciplene er enkle, men livsforvandlende:

“Rejs jer, og frygt ikke!”

Dette er ikke blot en trøstende sætning dengang, men en dyb sandhed, der rækker ind i vores liv i dag.

At rejse sig handler om at tage imod det liv, Gud har kaldet os til – et liv i tillid, selv når vi ikke kan se hele vejen foran os.

Ikke at frygte betyder ikke, at vi aldrig vil opleve angst eller bekymring, men at vi ikke behøver at lade frygten styre os.

Jesus kalder os til at leve i tro, til at rejse os fra modløsheden, fra tvivlen, fra den tyngde, der holder os nede. Han minder os om, at vi ikke er alene – han går med os, og hans ord har kraft til at give os nyt mod. Så uanset hvad du står over for, hører du også hans ord i dag: Rejs dig! Frygt ikke!

Måske bærer du på en byrde, du ikke længere kan løfte.
Noget fra din fortid, der kaster skygger over din nutid og gør fremtiden tung at se i møde.

Men hør: Jesus møder dig netop her, hvor du er.

Han kræver ikke noget af dig – han kalder dig bare til sig.

Han beder dig ikke først om at ordne dit liv,
få styr på alting
eller bære dig selv.
Han tilbyder dig nåde. Overflod af nåde. Han ser dig ikke som en tjener, der skal yde, men som et barn, der må hvile i hans kærlighed.

Så lad kampen hvile for en stund.

Løft blikket fra det, du ikke kan ændre, og se på ham, der aldrig forandrer sig. Hør hans stemme, også når han om lidt kalder dig til nadverbordet.

Knæl i tillid, og lad ham give dig sig selv.

Og når du rejser dig igen, så bær disse ord i dit hjerte:

“Rejs dig, og frygt ikke!”