Lyt til prædikenen:
Læs prædikenen:
Jeg har hørt om den kvinde, der vågnede op om morgenen den 23. december… og gav sin mand dette vink med en vognstang::
– Jeg drømte lige at du gav mig en perlehalskæde i julegave. Hvad tror du den drøm
betød?
– Det finder du ud af i morgenaften, smilede
manden, og for op af sengen.
Juleaften lå der en ekstra pakke under juletræet, som manden var ekstra spændt på at give sin kone. Glad åbnede hun pakken – og fandt en bog med titlen: Drømmetydning.
Juletid er drømmenes tid. Der er et eller andet befriende, magisk og eventyrligt over drømme. Drømme… både dem vi har, når vi sover, og dem vi har om fremtiden, det vi håber på.
Det hele begynder med en drøm, om det så bliver en god drøm eller et mareridt:
Et andet par vågnede:
– Jeg havde et slemt mareridt i nat!
-Jeg drømte, at jeg var i Italien og spiste spaghetti.
– Det lyder da rart, hvordan gjorde du det til et mareridt?? !?
– Jo, for da jeg vågnede, var snoren i mine pyjamasbukser forsvundet..
Det begyndte med en drøm – helt tilbage med Adam og Eva i Paradiset. Mennesket drømte om at blive som Gud og kende godt og ondt… og rakte hånden ud og spiste… drømmen blev et mareridt. Eller Hitler, der drømte om et 1000-årsrige for Tyskland rakte hånden ud, men også den drøm blev et mareridt.
Men det er ikke kun dårlige ting, der springer ud fra drømme… det begyndte med at jeg drømte om at holde den kære Judith i hånden…. og jeg rakte hånden ud, og nu hænger hun på mig resten af livet… og jeg hænger stadigvæk på min svigermor.
Det begyndte med at den franske læge Bernard Kouchner drømte en fantastisk drøm og i dag kaster lægerne i Læger uden Grænser sig ud i en grænseløs selvopofrelse. Det begyndte med en drøm…
Det begyndte med at Profeten Esajas fik en drøm: ”et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre” og lidt over 500 år efter blev drømmen virkelighed: Jesus blev født i en stald i Betlehem. Imens englene ud på marken synger deres drøm ud. ”Ære være Gud både i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag”.
Jeg er nok ikke alene om at drømme som englene ude på marken: ”Fred til mennesker”. Fred… hvis der er noget verden har brug for, så er det fred. Men også i år, vil lyden af jul for alt for mange ikke være forbundet med glæde, fred, og velbehag, men af fortvivlelse, forvirring og frygt. I stedet for hyggelige knitren af en skøn ild i pejsen, så høres lyden af automatvåben og eksplosion udenfor. I stedet for børns latter om juletræet, så er det gråd af sultne og bange børn, eller sorg over dem, der har mistet deres kære i hungersnød eller sygdom.
Drømmen om fred ser ud til at være en uvirkelig fantasi, men det forhindre os ikke i at ville have freden – forhindre os ikke i at drøm om freden. Mennesket har altid drømt om fred – selv dem, der har kastet verden ud i krig. En af de mærkeligste ting ved alle verdens store militære genier, er, at alle sammen taler om fred. Alexander den Store, Julius Cæsar, Napoleon red på en bølge af krig – målet var fred. Selv den lille mand med overskægget i Nazi-Tyskland var på jagt efter fred, målet var fred i Tyskland.
Også vores ledere taler om fred. Hver eneste gang vi smider en bombe siger vi, at det er for fredens skyld. Og vi gør det naturligvis for at undgå overgreb og andet ondskab, men selv om vi kan argumentere for det fornuftige i at kaste bomber, så ændre det ikke på at liv går tabt. Liv som er skabt i Guds billede. Også vores fjende er skabet i Guds billede, også vores fjende er elsket af Gud. Selv fjendens soldat har kone og børn, der nu mister en ægtefælle og far.
Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King sagde i en prædiken: Alle mennesker er ”skabt i Guds billede, og skal derfor respekteres som sådan. Indtil mennesket ser det overalt, indtil nationerne ser det over alt, indtil da vil der altid være krige. En dag burde en eller anden minde os om, at selv om der er politiske og ideologiske forskelle imellem os, jamen så er… russerne vores brødre, kineserne er vores brødre”.
”Salig fred, himmelske fred”. Selv om der ikke er noget, vi hellere ville end fred, så kan vi ikke få den stablet på benene selv. Freden kommer ikke fra nogen præsident eller fra FN, NATO eller fra noget andet menneskeligt organ. Vi mennesker kan det simpelthen ikke… måske også fordi vi ser fred som et mål langt ude i fremtiden. Måske fordi vi ser det som en slutning, som vi stræber efter – i stedet for at se det som et middel til at nå derhen. Fred med fredelige midler! Målet og midlet skal hænge sammen – ja, målet skal være til stedet i midlet – ellers kan freden aldrig nogensinde blive andet end et kortvarigt åndehul.
Drømmen om fred er en sand og virkelig drøm og den er sand, fordi den ikke bare er vores drøm, men den er også Guds drøm. Gud har en drøm om at ”hver støvle, der tramper i larmen og kappen, der er sølet i blod, [engang] skal brændes og fortæres af ild” (Esajas 9,1-6a). Gud har en drøm om en fred uden ophør, ikke bare en oase midt krigen, men en fred uden ophør. Gud har en drøm, og når Gud drømmer, så sker der virkelig noget. Guds drøm er et billede af virkeligheden, som han er i gang med at skabe lige nu. Og hvis Gud har en drøm, så kan det onde gøre alle de krumspring den vil for at forsøge at forpurre den, men ingen ting kan forhindre Gud i at gøre drømmen til virkelighed. Ja, for opfyldelsen er allerede begyndt. Det begyndte dengang Jesus blev født på jorden, levede på jorden, døde på jorden… men blev levende igen og opstod på jorden. Gud har en drøm om verdensfred… og udgangspunktet for opfyldelsen af den drøm er ikke storpolitikernes forhandlingsbord, men en krybbe, i en ussel stald for over 2000 år siden.
Gud har en drøm – ikke bare en drøm om verdensfred, men en drøm om fred mellem hele verden og sig selv. Du og jeg vendte og vender stadigvæk Gud ryggen – Jesu fødsel er Guds udstrakte hånd: Lad os begynde på en frisk. Lad os begynde forfra. Tag imod min tilgivelse. Tag imod min kærlighed.
Gud har en drøm – og jeg håber også at du ved, at du er med i den, for Jesus blev født ikke kun for din sure nabo, den uretfærdige sergent, der altid er ude efter dig. Nej, Jesus blev født for din skyld – fordi du er med i Guds drøm. Fordi Gud ønsker at række ud efter dig til tilgivelse, til tro, til fællesskab, til evig fred og evigt liv. Så du en dag fuldt og helt må kunne give Jesus den fødselsdagsgave, som han ønsker allermest: Nemlig dig selv og din tro. Så du også en dag kan synge ligesom englene ude over marken ”Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag”.