Prøv at forestil dig, at du står i Kastrup Lufthavn på vej på ferie, men du er sent på den, for et af hjulene på din overfyldte kuffert er gået i stykker. Du er derfor nødt til at bære den tunge kuffert. En ung mand kommer hen og tilbyder at bære din bagage for dig, men du afviser.
Du tager fat i kufferten og bevæger dig op ad trapperne – de to etager, der er fra toget og så til selve lufthavnen. Der er nogle, der spørger, om det ikke er nemmere at bruge elevatoren – men du er fast besluttet på at bære din bagage. Da du endelig når op, snurrer dine arme af træthed, og dine ben vakler under dig, men du overvejer overhovedet ikke at tage en af de bagagevogne, der står klar til dig. Du vakler videre ned ad gangen mod bagageindleveringen.

Ingen af os vil gøre noget så dumt som det her. Ingen af os vil være så dumme og stædige, at vi bare vil bære kufferten helt alene. Men hvor dumt det ellers lyder, så er det faktisk det, mange af os kristne gør… ikke i Kastrup Lufthavn, men i overført betydning i vores åndelige liv. I Salmernes Bog 55 vers 23 står der: ”Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle”. Det er jo en imponerende invitation, der kommer direkte fra Gud. Gør vi det ikke – kommer vi ikke til Gud med vores problemer, så er vi jo lige så dumme, som hvis vi selv prøvede det med kufferten i lufthavnen.

Forsøger du at bære byrder i dit liv, som du ikke kan bære selv? Du skal ikke ignorere Guds tilbud om hjælp, for sandheden er jo, at vi faktisk ikke kan ”klare os selv”, ja, Gud har aldrig ment, at vi skulle klare os selv. Nej, han har ment, at han vil være sammen med os både i gode og onde dage. Lette og tunge dage. Invitationen står stadigvæk ved magt, hvorfor ikke tag imod den?