Lyt til prædikenen: Kristi Himmelfartsdag 2021
Kristi Himmelfart lever en tilbagetrukket tilværelse i forhold til de tre hovedhøjtider: Jul, påske og pinse. Alene ud fra at ingen af os sådan for alvor markere og festligholder denne dag, viser os, at så højt på vores ”helligdag-hitlisten”, står denne dag ikke. Vi pynter op til jul, påske og nogen også pinse, men vi ved ikke engang, hvordan vi skal pynte op til Kristi Himmelfartsdag… skal man hænge små raketter på de nyudsprungne bøgegrene? Kristi himmelfartsdag er bare en af de små helligdage, og det er brandærgerligt, for dagen i dag er super vigtig. Jeg vil gerne vise jer hvorfor.

Hvis man skal sprænge en vej eller tunnel igennem et bjerg, så hjælper det jo ikke, at have den kraftigste bombe, hvis man ikke har nogen detonator, der kan få bomben til at sprænge.
Kristi Himmelfartsdag er evangeliets detonator. Paulus skriver i Romerbrevet, at evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror (Rom 1,16). Ordet ”kraft” er på græsk det dynamis, altså det vi finder i ordet dynamit. Evangeliet er Guds dynamit – himmelfarten er detonatoren, der får dynamitten til at sprænge. Uden himmelfarten ingen eksplosion. For mig at se, så har Jesu fødsel og Jesu død og opstandelse kun minimal nytte, hvis det ikke var for himmelfarten. For himmelfarten er detonatoren for alt andet, som Jesus gjorde. Himmelfarten tager det, som Jesus var og gjorde på jorden, og sammen med pinsen frigør det ud i hele verden, ind i dit liv med alt dets helbredende kræfter.  ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen”.
Kristi himmelfart kan hurtigt stå som begivenheden, hvor Jesus forlader os. Og så måtte vi klare os selv herfra uden Jesus – og så måtte vi nøjes med Helligånden. Lidt det samme som disciplene sikkert gjorde, da de stod og kiggede opad: ”Så der smuttede Jesus. Nu forlader han os”. De står lamslået og kigger op i ingenting. De blev lamslået uden Jesu intimitet, lederskab og beskyttelse, men Jesu himmelfart er ikke fraværet af Jesus, det er tværtimod det forøgede og ophøjede nærvær af Jesus. Det er en uendelige forøgelse af hans intimitet, lederskab og beskyttelse. Så derfor siger englene:  ”Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere?”. I skal ikke stå – I skal gå.

Jesus har sat sig ved Guds højre hånd.  I stedet for at blive i tid og rum, så er han nu gået uden for tid og rum og sat sig på tronen i det højeste. Han er ikke længere bundet til at være et sted på et tidspunkt, men nu kan han tage alt det han var som vores hyrde, som vores stedfortræder, vores mægler, vores offer. Fordelene ved alt det løfter han ud fra tid og rum, og derfor kan han være det for os alle, alle steder til alle tider. Når Jesus er faret til himmels vil ingen kunne tage ham fra dig, han vil altid være hos dig. Så derfor: Stå ikke dér og stir – stå ikke dér og prøv at hold fast i det, som I tror, er det sidste minde I har af ham – stedet oppe i skyen – I skal ikke stå, i skal gå. I skal leve. I skal prædike. I skal lovsynge. 
Som der står: Jesus ”satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med”. Selv om Jesus efter endt gerning på jorden sad i himlen på sin trone, så er det ikke et fast fikset geografisk sted, for han var ved deres side, han virkede med dem som, da han selv helbredte syge og uddrev dæmoner – nu bare igennem dem. Han var dem nærmere, end han nogensinde havde været før. Deres gerninger var hans gerninger. Det, Jesus var før, koncentreret om det lille sted i Israel, hvor han gik omkring, det eksploderede ud over hele verden. Himmelfarten var detonatoren.
Fra at det hele var hængt op på ét menneske og én personen Jesus fra Nazareth, så bliver verden pludselig fyldt med en masse Jesus… Ordet ”kristne” er vel ikke andet end betegnelsen for kristuser.
Disciplene spørger: ”Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” – og Jesus svarer: ”Nej, I skal være mine vidner”. Disciplene spørger: Vil du? Og Jesus svarer: Nej, I skal – I skal være mine vidner, I skal være mine repræsentanter.  Så det vil sige, at når du som en kristen fortæller om Jesus, når du gør noget i Jesu navn, så ser folk Jesu gerning i din gerning, så hører de Jesu stemme i din stemme.
Disciplene spurgte: Hvornår vil du? – og Jesus svarer: Nej, I skal… jeg farer til himmels, nu er I min mund og mine hænder og fødder på jorden. På arbejdspladsen, i familien, blandt venner, naboer – i de sociale medier.  I er mine vidner.
Det er fantastisk stort – så stort, at det må fylde os med ydmyghed. For Jesus sagde jo ikke bare sine ord, men levede også sine ord. Så han nøjes ikke bare med at sige ”elsk hinanden”, han var selve personificeringen af at elske hinanden.
Og ærligt talt: Hvem dur til det? Hvem kan være Jesu repræsentant? Hvad en repræsentant siger og gør, gør han for den person han repræsenterer. Himmelfarten fortæller verden, at vi er den måde, hvorpå Jesus når verden. 
Det betyder, at når vi er moralsk grimme, så fortæller vi samtidig at Jesus er moralsk grim, Vi er hans repræsentanter på jorden. Det stiller sig i vejen mellem dem og Jesus. 
Det bør ydmyg os – og det gør det. Og samtidig skal det rejse os op, for vi har noget, der vil forandre alt og alle.
Vi har sandheden – vi har sandheden, der sætter fri. Det giver autoritet og det giver kærlighed – for der findes ingen frelse, der findes ingen evighed uden igennem den Jesus, som du repræsenterer og som du selv er afhængig af.
Vi er hans vidner – på den ene side bør det ydmyge os – og på den anden side bør det fylde os med stor autoritet og stor kærlighed. 
Prøv tænkt tankene igennem: Jesus kan bruge sådan en som mig.
Jeg ved ikke med dig, men hvis jeg skal være ærlig, så tænker jeg, at Jesus spille højt spil, når han giver mig den opgave.
Lad os prøve kigge på de personer, som Jesus sagde det til første gang. I 40 dage efter sin opstandelse havde Jesus talt til disciplene, undervist dem om evangeliets kraft, der springer alle grænser og begrænsninger. Og så siger disciplene: ”Er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” De har ikke forstået noget som helst! Her står verdens frelser, menneskehedens frelser – og så tror de stadigvæk at det har noget at gøre med at lilleput staten Israel igen skal blive et selvstændigt kongerige. NEJ – de rammer helt ved siden af skiven. Jeg havde virkelig forstået Jesus, hvis han havde afblæst sin himmelfart og var blevet på jorden: ”Okay, jeg kan godt se, at jeg er nødt til at gøre det selv – far, vi afblæser himmelfarten et par hunderede år”.
Nej, Jesus har tillid til ufuldkomne mennesker, der slet ikke har forstået højden, bredden og dybden af evangeliet. I skal være mine vidner. Du skal være mit vidne. Du ufuldkomne menneske, du kristen, der er amoralsk, der synder, der begår fejl, der ikke elsker vore medmennesker nok. Vi har vores skat i lerkar, som Paulus siger. For at vise, at skatten, vidnesbyrdet, sandheden ikke er fra os, men fra Herren (2. kor 4,7). Jesus bruger kun ufuldkomne mennesker, for han har ikke andre. Det er igennem os, at Jesus løfter sit scepter og lader sin kraft strømme igennem os til frelse for enhver, som tror.