Indledning

Langfredag er stilhed og mørke

Langfredag er tumulter og skrålen

Langfredag er magtkamp og hengivelse.

 

Her omkring korset er samlet alt det, vi kender fra vores liv og verden. Og på korset hænger han, som er Verdens lys dømt af verden, fordi der var for meget liv og kærlighed i ham.

Som der står i den gamle profeti fra Esajas – ”vi så ham, men vi brød os ikke om synet… Foragtet vi regnede ham ikke for noget”.

”Men det var vore sygdomme han tog, det var vore lidelser han bar. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet for at vi kunne få fred…

Herren lod al vor skyld ramme ham. Det var Herrens vilje”

 

Det vi skal være sammen om her i formidag/eftermiddag er Herrens vilje. Det er Guds vilje, at Jesus skulle fødes, det var Guds vilje, at Jesus skulle leve og prædike. Det var Guds vilje, at Jesus skulle pines, plages og dræbes… og det alt sammen for din skyld. Det var Herrens vilje – for at du kunne få fred – lægedom og liv. Sagt på en lidt anderledes måde, så er Jesus Guds åbne arme.

 

Fra Skotland har jeg en dejlig lille historie. Man var i gang med at springe sten i et stenbrud og var gået i sikker afstand. Man havde tændt lunten og efter at alarmen havde lydt ventede man nu bare på eksplosionen. Men i det samme ser man et lille treårigt barn lunte rundt i fareområdet. Døden nærmede sig for hvert sekund der gik. Arbejdsfolkene råbte og vinkede med armene, men barnet morede sig bare over hvor morsomme de så ud. Der var ikke nogle af mændene, der turde løbe ind og hente barnet og barnet var garanteret blevet dræbt, hvis ikke moderen var dukket op. Hun løb ikke ind i fareområdet til barnet – hun hverken råbte eller skreg. Nej, hun satte sig på hug og bredt sine arme i retningen af barnet… og smilte hjerteligt. Nærmest pr. instinkt løb barnet hen imod moderen – og ikke lang tid efter blev hele området rystet af eksplosionen, men barnet var reddet.

 

Det synes jeg er et virkelig godt billede af Guds nåde på korset: De åbne arme, der kærligt kalder os væk fra den sikre død. Jesus døde med udstrakte arme og derfor er ethvert kors med Jesus på også en åben invitation til os. En invitation, der viser os, at vi skal komme til Jesus for at få evig sikkerhed for alle farerne. Korset er det sted, hvor synden og nåden kolliderer med et brag, men hvor synderen reddes af Guds kærlighed og går bort fri fra syndens straf, fri til at leve med Gud… også i evigheden. For det var vor synd han bar.

 

Lad os bede:

Herre, aldrig fatter vi, hvad der skete i Golgatas mørke.

Vi dømte din søn, for vi ville ikke høre på ham og se os selv med hans øjne.

Og dog hører vi nu u hans brudte røst din kærlige stemme tale til os, og vi ser på hans sårede krop, at din kærlighed er stærkere end vores dom.

Gud, hvor uransagelig er dine veje!

Han elskede, for at vi skulle elske

Han led for at forsone verden med dig,

Og han døde, for at vi skulle leve

Og bære kærligheden ud i verden.

Nu skinner lyset i mørket,

Nu tør vi tro og håbe,

Og med os skal alle slægter love og prise og ære dig, Gud Fader og Guds søn i ånd og sandhed fra evighed til evighed.

 

Pilatus

Hvad er Pilatus for en mand? Først og fremmest er hans soldat, men han er også et lærd menneske ellers ville han ikke være blevet præfekt, den romerske kejsers højre hånd i Jerusalem. Vi ved ikke meget om ham – der er et par enkelte sten, hvor hans navn er indgraveret og vi læser om ham i et par gamle jødiske historiebøger. Dér beskrives han som en hård statholder, der flere gange fik jøderne på nakken, og trak derfor initiativ tilbage for ikke at fremprovokere et oprør mod sin person. Og ja… så har vi det tekster, som vi lige har læst op for jer – Jesu dommer.

Men en dommer, der har set, at den anklagede er uskyldig – men han har åbenbart brændt sine fingre lidt for ofte i sin kontakt med jødernes ypperstepræst til at han tør lade retfærdigheden sejre. Selv om han forsøger alt –

– han får Jesus gennembanket og pisket, det må da tilfredsstille pøblen… men nej.

– Pilatus stiller folk overfor valget mellem enten at frigive en røver og morder eller også undergøreren Jesus. Men de vælger at få morderen fri.

Tænk  her sidder en repræsentant for verdens største supermagt, romerne. Her sidder en repræsentant for verdens mest udbyggede og gennemtænkte juridiske system… og hvad gør han? Han sætter sig i dommersædet – og fra at være en mindre romersk soldat og embedsmand skriver hans gerninger ham ind i vores trosbekendelse som manden, der dømte Jesus til døden.

 

Hvordan ville verden have set ud, hvis Pilatus ikke havde haft en rygrad som en asparges? Hvordan ville verden have set ud, hvis han nu ikke havde været så bange for sin egen skæbne, så han ofrede retfærdigheden? Hvordan ville verden have set ud, hvis Pilatus havde sluttet sin dom af med ”jeg finder ham ikke skyldig” og så ladet ham gå?  Jesus ville have gået ud til sine 11 disciple – til sin mor, til Maria Magdalene, til Lazarus… de havde beholdt deres herre og mester, deres ven og verden ville være blevet snydt for en frelser. De gamle profetier, som jeg læste før, ville aldrig være blevet opfyldt – men være svundet hen og forsvundet. Kirken havde ikke stået her i Tornby – og du og jeg ville stadigvæk leve i vores synder borte fra Gud. Og Herrens vilje ville ikke være sket… for det var Herrens vilje, der skete.

 

Det var Herrens vilje, der skete, da ypperstepræsten fik slæbt Jesus over til Pilatus.

Det var Herrens vilje, der skete, da statholder Pontius Pilatus dømte den uskyldige, selv om han udmærket vidste, at han begik justitsmord… det, der skulle vise sig at blive verdenshistoriens største.

 

Ikke at det undskylder hverken ypperstepræst eller Pilatus – men det sætter vores Gud i et større relief. At han kan forvandle en svag statholders svigt til en velsignelse. At han kan bruge selv den største ondskab og egoisme i sin tjeneste, for at fremme sin vilje.

Men det er et spørgsmål om hvordan vi vil tjene Guds vilje – er det som Guds redskab, eller som Guds barn. Er det som ja, Pilatus… eller er det som f.eks. Johannes, der har skrevet dagens evangelium, som vi læser op?