Nej, det er ikke en kogebog for ”rigtige mænd”, men en hentydning til f.eks. Hebræerbrevet, der taler om forskellig form for føde for den åndelige: Enten mælk for barnet – altså den let spiselige og let fordøjelige mælk, eller også kød/fast føde for den voksne. Bogen her er altså skrevet for at give åndelig føde for den voksne i troen.
Måske er det derfor, at jeg ikke fik så meget ud af Leonard Ravenhills anden bog, fortsættelsen af den helt fantastiske bog, Why Revival Tarries. Jo, der er visse gode tanker, som jeg vil tage mig med fra bogen, men grundlæggende synes jeg, at jeg har svært ved helt at sige, hvad Ravenhill vil med bogen.
Også denne boge er skrevet ind i sin tid – f.eks. har jeg meget svært ved at vide hvad Ravenhill hentyder til ved at bare at nævne 1949 og hvad der skete der… jeg har ikke lige den viden lige ved hånden. Og sådan er det mange andre steder, hvor der står om Krushchev – men det er helt klart at sammen med den katolske kirke, så er fjenden stadigvæk første og fremmest kommunismen (”Already other nations are in slavery to communism or Catholicism. Can America and Britain long remain free?” s. 42). Det er måske en noget forsimplet tanke og ditto verdensbillede – og meget centreret omring USA og England…Men det var måske(eller er?) tanken i det kristne USA? Jeg husker i hvert fald min overraskelse, da jeg læste om sangeren Keith Greens missionstanker, at det først og fremmest gik i retningen af at sende missionærer til Europa….
Kirken sover
Ravenhills syn på kirken er uændret den samme fra forrige bog: Kirken sover ”The Problem of the Church is the problem in the garden og Getshemane – sleep! For while men sleep, the enemy (false cults) sow their seed” (s. 32). Og det er virkelig en katastrofe – Ravenhill caterer fra Napoleon, der peger på Kina og siger, at Kina er en sovende kæmpe, som man for alt I verden ikke skal vække (s. 25). I åndelig henseende er kirken som denne kæmpe, som djævelen for alt i verden ikke vil vække, for ellers vil der ske underværker i verden. Det er katastrofalt, for graden af liv i verden afhænger af graden af livet i kirken (s. 93). Men en af grundene til at kirken sover – eller er det bare et symptomerne på søvn – er at kirken nu er den mest bønløse kirke siden pinse (s. 29).
Vejen til vækkelse
Naturligvis peger Ravenhill på bønnen som den eneste vej til vækkelse – men det, der også er brug for, er prædikener, der er Kristus-centreret (s. 30). Der er brug for lydighed – bare se Samson (s. 26). Det, der gjorde ham stærk, var ikke hans lange hår, men det var lydighed mod Gud. Men som Samson alligevel blev brugt til sidst, sådan kan vi som ”backsliders” også finde tilbage til vores plads og funktion som kristne (s. 31).
Min vurdering
Som jeg indledte med at skrive, så har jeg ikke helt fundet ud af hvad formålet med bogen er… hvad han vil. Hvad blev sagt her, som ikke blev sagt i ”Why Revival Tarries”? – vel ikke noget.
Jo, fortolkningen af Jonas´ Bog (s. 105-111) kunne faktisk være hele bogen værd… jeg overvejer at bruge den til min første prædiken efter ferien… så derfor vil jeg ikke lige afsløre fortolkningen her… he he… men lån bogen og læs den.
Men kort sagt: Spring denne bog over. Jeg vil nu gå i gang med den tredje bog – hvor han har fokus på det, som han har omtalt hele vejen igennem disse to bøger, nemlig bøn. Det sker i bogen ”Revival Praying”.
