I dag er det Mors dag. Og selvom dagen ofte bliver udnyttet kommercielt, behøver vi ikke at glemme dens betydning som en dag for at hylde vores mødre eller dem, der er mødre til vores børn. Så det er dér jeg vil have fokus i dagens prædiken.
Teksten for i dag indeholder en stærk bøn fra Jesus. Han beder for alle, der tror på ham, om enhed og bærerskab af hans kærlighed. Jesus havde ikke selv børn, men hans forhold til disciplene mindede om et forældre-barn-forhold. Han bad konstant for dem.
Vi er heldige, hvis vi har en mor, der beder eller har haft en mor, der bad for os. Mødres bønner har en særlig vedvarende styrke, for mødre fortsætter med at håbe og at bede, selv når alle andre har opgivet.
At bede for dine børn er en af de mest værdifulde ting, du kan gøre som mor. Det betyder at lægge dine børn ind foran Gud hver dag, uanset alder og omstændigheder.  Måske vil du aldrig se, at din bøn ændrer noget eller betyder noget, men det er egentlig lige meget om du ikke ser det, når det bare gør det alligevel.
Og mor bliver ved med at være mor, selv om der kommer et ”bedste ”foran, eller ”olde”. Min far skriver i sine erindringer om sin egen bedstemor: ”Bedste i Lahnsgade var en elskelig gammel dame… Hun bad meget for sine børn og børnebørn og efter at jeg fik astma og bronkitis […] bad hun særligt meget for mig. Da jeg tror på bønhørelse, har jeg meget stærkt på fornemmelsen, når jeg kikker tilbage i tiden, at det ikke mindst var disse foldede hænder, som var skyld i, at jeg klarede mig”.
En anden ting, som teksten handler om er enhed. Jesus beder om enhed og fællesskab blandt sine disciple. Han taler om enhed – ikke om enshed, for så havde han valgt de forkerte disciple – de var så forskellige af natur og også af overbevisning og politisk ståsted, som man kunne forestille sig. Der var dynamik nok til mange konflikter i discipelflokken, så måske ville det være mere nærliggende, hvis Jesus bad om at de måtte blive ens. Men han bad ikke om enshed, men om enhed.
Jeg tænker at en mor elsker sine børn lige som de er – også netop fordi de er forskellige. Så en mor kan måske godt tænke: ”Gid du var lidt ligesom din storebror”, men dybest set ønsker hun ikke enshed, men at børnene i deres forskellighed må være en enhed, en familie i harmoni.
Min far og jeg – hold da op, vi kunne diskutere. Vi elskede at tage en diskussion. Og det brød min mor sig ikke om, for hun var nok lige så konfliktsky som mig. ”Nej, I må ikke skændes sådan” – sagde hun. Nej, mor, vi skændes ikke, vi diskuterer bare. Og ramte vi alligevel en dag at skændes, så brød hun af: ”Nu snakker vi ikke mere om det – her er en portion rødgrød”. Og så snakkede vi ikke mere om det og spiste rødgrød.
Mødre er uovertrufne enhedsbyggere i familien, idet de dagligt udviser instinkt, medfølelse og forståelse for hvert familiemedlems behov. Deres handlinger skaber et klima af kærlighed og harmoni i hjemmet. Mine erfaringer fra mange begravelsessamtaler viser mig, at mødre:
– Bygger broer mellem familiemedlemmer.
– Skaber fred og formår at forstå konflikter fra alle sider, fordi de forskellige sider alle kommer og fortæller mor om hvordan de ser på det og de elsker begge sider lige højt. På den måde bidrager de til at genoprette forbindelsen mellem familiemedlemmer.
– Formidler vigtige værdier som kærlighed, ærlighed, tålmodighed og tro til deres børn.

Jesus afslutter sin bøn med et ønske om, at den kærlighed, som Gud Fader elskede ham med, også skal være iblandt os.
Mødres kærlighed er unik og en guddommelig gave, en afspejling af Guds uendelige kærlighed til os. Jeg tænker, at gennem mors kærlighed oplevede vi mennesker for første gang hvad Guds kærlighed betyder på en konkret og håndgribelig måde. Mors evne til at elske os på trods af vores fejl og mangler minder os om Guds nåde og tilgivelse.
Mødres kærlighed former og styrker os og giver os tro på vores evner og modet til at forfølge vores drømme.
Mødres kærlighed skaber et hjem fyldt med kærlighed, tryghed og fred. Gennem deres kærlighed lærer vi værdien af fællesskab, samhørighed og respekt.
Sådan er mødre – og heldigvis er der også fædre, der er sådan.
Men sådan er mødre og sådan er mødre også ”ikke”.
De kan være alt det, men de kan også fejle.
De kan være alt det, og de kan også være det modsatte.
I stedet for enhed, kan de skabe splid. I stedet for et hjem med varme er hjemmets kærlighed blevet kold.
Nogle mødre svigter, vender ryggen til deres børn eller sætter deres egne behov over deres børns. De kan være overvældede af sygdom eller andre udfordringer og føle sig som dårlige mødre. Jeg hørte et foredrag for 14 dage siden med en psykolog, der på grund af en kronisk sygdom bare igen lå en hel dag hjemme på sofaen og ikke magtede noget. Og hun lå og bebrejdede sig over hvilken dårlig mor hun var. Børnene ville have det bedre med en anden mor end hende – mente hun.

Nogle gange, når jeg hører om børn, der direkte lider af omsorgssvigt så kan jeg ikke lade være med at tænke: Det var måske bedre om de havde haft en anden mor.
Nogle har måske oplevet, at deres mødre ikke levede op til at være mor på grund af misbrug, sygdom, eller karriere, hvilket kan være smertefuldt. Det er en påmindelse om, at den perfekte mor ikke findes, og det kan være svært, når mødre svigter, da det ofte rammer dybere end, når vi fædre svigter.
Jeg vil bare sige: Det gør mig ondt!

Til dig, som er mor: Mødre kan også føle tvivl og usikkerhed på deres rejse som mødre. Det kan være udfordrende at finde balance midt i det hele. Men selv når du som mor føler dig utilstrækkelig og fejlbehæftet, omfavner Guds kærlighed stadig dig og dit barn.
Det kan være netop her, at bønnen virkelig får betydning.
Bed for dig selv.  Bed for dit barn.
Eller er kræfterne helt væk: “Gud, tag dig af mit barn for en stund, mine kræfter er ikke til mere”.

I det gamle Testamente erklærer Gud: “Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig” (Esajas 49, 15). Selv når mor svigter, svigter Gud ikke.

På denne mors dag kan vi minde mødre om deres værdi som mennesker og som mødre. Lad os opmuntre dem til at tro på deres styrke, kærlighed og værdi, og lad os ære og takke dem for deres engagement i at skabe enhed og harmoni i vores familier. Lad os takke vores egne mødre og er vi fædre, så kan vi takke de kvinder, der er mødre til vores børn.
Jeg er selv nået en alder, hvor både min mor og far er døde. Men jeg føler mig ikke som forældreløs. Kong David skriver i en salme: ”Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig” (Sl 27,10).  Gud, vores himmelske Fader, er kilden til al kærlighed og enhed. Vi kan vende os til ham i bøn og tillid. Vi har en bror i Jesus, der både bad for os og fortsætter med at bede for os. En bror, der er med os alle dage, indtil verdens ende.