Når Gud bryder igennem

Jeg har givet min prædiken titlen ”Når Gud bryder igennem”. Og det må man sige, at Gud gjorde meget håndgribeligt, da Jesus blev døbt. Jesus stiger op af vandet,  himlen åbner sig, Helligånden daler ned som en due og en stemme lyder: “Dette er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.”

Lige før Jesus blev døbt, forkyndte Johannes Døberen om den, der skulle komme – den, der skulle døbe med Helligånden og ild. Johannes sagde: “Jeg er ikke værdig til at binde hans sko op,” og nu står han ansigt til ansigt med den, der er større end ham, men Jesus insisterer på at blive døbt. Den største ydmyger sig og bliver lille sammen med os; han går ned i den samme flod som alle syndere og gør sig ét med os.

Så sker der noget, der aldrig før var sket i de mange dåb, Johannes havde foretaget: Himlen åbnede sig, Gud brød igennem. For et øjeblik fjernes sløret mellem himmel og jord, og folk fik et indblik i Guds virkelighed. Vi ved ikke præcis, hvordan det blev oplevet ved Jordanfloden. Det var i hvert fald sådan at alle med øjnene åbne forstod ”Gud er her”.

Det er let at tænke, at en sådan oplevelse kun var forbeholdt den dag ved Jordanfloden, men sandheden er, at Gud stadig bryder igennem i vores liv – ofte som en stille forvandling midt i vores smerte. En kvinde kæmpede i årevis med ensomhed. Hun bad om, at Gud skulle fjerne hendes smerte, men i stedet førte han hende til at række ud til andre, der også følte sig ensomme. I dag siger hun: “Gud brød igennem – ikke ved at tage min ensomhed væk, men ved at give den en mening.”
Når Gud bryder igennem, handler det ikke om, at vi får vores ønsker opfyldt. Det handler ikke om et komfortabelt liv eller at få fjernet vores problemer. Se bare på Jesus: Lige efter sin dåb blev han af Helligånden ført ud i ørkenen. Ikke til en fejring, men til en tid med prøvelser – 40 dage uden mad og vand, fristet af Djævelen.
Guds indgriben handler først og fremmest om at vi får en åndelig intimitet med Gud, at vi kommer ham nær. At vi lægger alt til side – vores præstationer, vores gode gerninger. For det handler ikke om, hvad vi kan. Det handler om Gud og det handler om at han elsker os.
Læg mærke til, hvornår Jesus får at vide, at han er Guds elskede søn. Det er før, han har helbredt en eneste syg eller undervist om Guds rige. Hans identitet er ikke bundet til sine gerninger, men til Guds kærlighed. Det samme gælder for os. Før vi har gjort noget som helst, før vi har bevist os selv over for os selv eller andre, var vi allerede elskede af Gud.
Derfor elsker jeg barnedåben. Før vi selv tænkte på at vende os mod Gud, vendte han sig mod os – vores forældre bar os frem, og Gud sagde: “Du er mit elskede barn.”
Jesus ydmygede sig i sin dåb og lagde sig i Guds hænder. Det samme kaldes vi til. Det handler om at vide sig elsket af Gud og det giver ydmyghed. For ser vi først, at vi ikke er elsket i kraft af noget i os, men alene fordi Gud elsker os, så bliver alt andet sekundært. Så regner vi med ham og ikke os selv. Det betyder, at vi skal slippe troen på, at vi selv kan klare alt – at vi skal stole mindre på vores planer, politik eller økonomi og i stedet lægge vores fulde tillid til Gud. Det har jeg rigtig meget brug for at vide i denne dramatisk tide, hvor dramatikken vokse nærmest dag for dag. De fleste af os har nok set samtalen mellem præsidenterne Zelenskyj og Trump flere gang. Det kan simpelthen ikke passe. Jeg så en samtale mellem de to USA-venlige politikere, Bertel Haarder og Per Stig-Møller, der måbende måtte erkende, at deres politiske verdensbillede var falde til jorden. Og det var endda før mødet mellem de to præsidenter.
Grundtvig har ret, når han skrev:  ”Alt står i Guds faderhånd”. Vi skal gerne involver os i politik, hvor vi kan gøre en positiv forskel, men det bliver aldrig politik, kultur, økonomi eller mennesker, der afgør denne verdens skæbne. Selv de mest magtfulde mennesker på jorden er som græsset på marken. Et øjeblik står det – næste øjeblik er det borte. Alt står i Guds faderhånd, alt afhænger alt af Gud. Vores livsforløb, ja, verdens gang er tegnet i hans hånd og det handler om at lægge vores tillid til alt andet end Gud til side og stole på ham.
Åndeligt gennembrud sker, når vi lægger vores stolthed og selvtilstrækkelighed til side. Ofte tror vi, at vi selv kan forme vores liv, men når vi prøver alene, bærer vi også alene ansvaret for alle fejl, og det kan vi ikke bære.  Jeg tænker ikke at vi mennesker har magten til at kunne håndtere vores eget liv, sygdom, ulykke, ondskab og død. Lad os løse os fra den magt og binde os til den almægtige Gud. Det er måske det, ordet magtesløshed, betyder, at vi løser os fra magt. Stol på Gud og overlad konsekvenserne til ham. Det er, når vi har indset vores magtesløshed, at vi ser, at så har vi ikke andet end vores håb til Gud. Det er dér, vi kraftigst kan opleve, at bryder Gud igennem i vores liv. “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” (2 Kor 12,9), som Paulus skriver i et af sine breve.  Hvad nu hvis det også gælder os? Hvad nu hvis det netop er i vores svaghed, at Gud bryder igennem?
Jeg kender ikke dit liv her og nu, hvad du kæmper med, men uanset hvad du oplever lige nu: Stol på Gud. Lad ikke det, der sker for dig, være en snublesten, men tværtimod det skal være en trædesten, der løfter dig tættere ind til ham. Om lidt skal vi høre en motet skrevet af Søren Birch. Teksten er meget enkel og siger: ”Hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset”. Og det er spørgsmålet til os i dag: Lever vi i det lys? Lever vi i den erkendelse, at Gud er vores eneste kilde til liv?
Så jeg vil udfordre dig i dag: Gå ikke herfra uden at tage et øjeblik i stilhed. Bed Gud vise dig, hvor han kalder dig til at overgive noget. Måske er det frygten for fremtiden. Måske er det en relation, du prøver at kontrollere. Måske er det en smerte, du ikke vil slippe. Hvor holder du fast i din egen styrke, i stedet for at hvile i Guds styrke? Hvor i dit liv har du brug for at overgive dig til Gud?  Når du kommer hjem og har fået din frokost, så tag et øjeblik – find et stykke papir og en kuglepen, eller luk blot øjnene og tag et dybt åndedrag. Spørg dig selv: Hvilken byrde, hvilken frygt, eller hvilket mønster af selvtilstrækkelighed holder mig fast? Når du har anerkendt, hvad det er, bed så med disse ord: ‘Herre, tag denne byrde og omform den til et vidnesbyrd om din kærlighed. Hjælp mig med at give slip og stole på dig fuldt ud.’
Gud er her. Gud vil bryde igennem – ikke på dine præmisser, men på sine. Åben op for ham – han er bare et skridt fra dig. Han står for din hjertes dør. Som der står i Johannes Åbenbaringen (3,20): Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.
Se, jeg står ved døren og banker på – åben op og lad Gud bryde igennem.