Salmerne
4: Giv mig Gud en salmetunge
518: På Guds nåde
396: Min mund og mit hjerte
Prædikenen
289: Nu bede vi den Helligånd
Efter altergang: 427: Tak for al din fødsels glæde
404: Lover Herren! Han er nær
Ordets magt – Tungen som en kraftfuld kilde til godt eller ondt

Indledning

Det kan være svært at se den røde tråd i teksten til i dag. Også fordi vi hurtigt bliver fanget af Jesu ord om den utilgivelige synd, synden mod Helligånden. Men den røde tråd er der. Og jeg tænker, at det må være
kontrasten mellem tro og vantro
samt betydningen af hjertets indstilling overfor Gud.

Det overordnede tema, der går igen i alle tekstens dele, er opfordringen til at have en oprigtig og ægte tro, som afspejles i ens ord og handlinger.

Når vi tænker på ord og handlinger, er der noget meget kraftfuldt i dem begge.

Handlinger – ja, de taler deres eget sprog. Ord kan i sig selv virke harmløse, ”Han er bare ord” – kan vi sige om en, der lover mange ting, men ingenting gør. Men ord kan have samme kraft som handlinger. Ord kan bygge op og bryde ned, og derfor har de en langt større magt, end vi ofte tænker over.
Netop denne magt i vores ord bliver tydeliggjort både i Jesu undervisning i Matthæusevangeliet og Jakobs ord i sit brev, som vi fik læst op lige før. Så i dag vil jeg gerne dykke ned i, hvordan Jesus og Jakob beskriver tungen og vores ords betydning.

Ordets kraft
Forestil jer, at jeres ord er som frø, I planter i andre menneskers hjerter. Hvis vi planter gode frø, vil der vokse kærlighed, glæde og fred frem. Hvis vi planter dårlige frø, ukrudtsfrø, vil der vokse bitterhed, had og sorg op. Det vil nedbryde og kvæle selv de gode frø, som andre planter.
Mennesker, som for længe har hørt nedbrydende ord, dårlige ord – de kan være helt lukkede af, så selv om de hører og tager imod: ”Du har de og de kvaliteter”, så når det ikke at vokse op i dem. Det bliver kvalt: ”de skulle bare lige vide, hvordan jeg rigtig er”. Man har brændt sig så meget på ords brændenælder, så når en smuk anemone forsøger at vokse op, så river man den op, før den når at sætte blomst.
Ord kan bygge op. Da jeg gik i Folkeskolen, havde jeg en sløjdlærer, der ikke kunne se det store lys i mig. Jeg husker, hvordan han gav mig et stykke træ med ordene ”du får det her med en knast, for du ødelægger det jo alligevel”. Jeg havde dog lavet noget, men det beholdt læreren i sin samling, for at vise kommende elever, hvordan det ikke skulle laves.
Til gengæld havde jeg en sønderjysk klasselærer. Han roste og opmuntrede sine elever. Han så det bedste i mig og fortalte mig, at jeg godt kunne nå mine mål. Disse ord plantede selvtillid og håb i mig – og gjorde, at jeg vovede at tage en studentereksamen, Vovede at følge drømmen om at læse teologi. Og nu står jeg her – og ikke som tømmer, takket være min sløjdlærer. Det viser tydeligt, hvordan vores ord kan bygge op eller bryde ned.

Vi skal alle stræbe efter at være som den sidste lærer, klasselæreren. Vores ord skal være fyldt med kærlighed og opmuntring. Vi skal bruge vores ord til at løfte andre op, ikke til at bryde dem ned.

Vores ord har en enorm kraft, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi bruger dem. Jesus og Jakob taler begge om, hvor farlige vores ord kan være, hvis de ikke er fyldt med kærlighed og sandhed. Vi skal være forsigtige med vores ord. Jesus siger, at vi vil blive dømt for hver eneste tomme og onde ord, vi har sagt. Det er en alvorlig påmindelse om, hvor meget vores ord betyder.
Onde ord kan være hårde beskyldninger, ”Du er altid så doven. Du kan ikke gøre noget rigtigt”. Nedgørende kommentarer, ”Er du virkelig så dum, at du ikke kan forstå det?”. Bagvaskelse og sladder. Personlige angreb og krænkende sprog. Jeg er nok ikke den eneste, der ville ønske, at man kunne hold mund med tilbagevirkende kraft.
Ord kan være fyldt med ondskab. Men ord kan også være tomme – og det er næsten lige så slemt. Tomme ord kunne være uopfyldte løfter. Overfladisk small-talk, der er uden egentlig interesse eller vilje til at engagere sig i det menneske, man taler med. Tomme ord uden ægte følelse eller intention kan få andre til at føle sig ignoreret eller ubetydelige. Uærlig høflighed, som når du på vej ud af kirken siger, at ”det var da en rigtig god prædiken i dag”. Og jeg har set dig kæmpe med søvnen under hele prædikenen. Tomme ord er overdreven komplimenter uden grund. Uægte komplimenter kan virke falske og undergrave tilliden mellem mennesker.
Det kan være rigtig svært, og man må VIRKELIG veje sine ord med en guldvægt, når konen kommer ned i stuen med sin nye kjole: ”Ser jeg tyk ud i den her?”.
Ord kan skabe problemer.

Jakobs perspektiv
Det er også hvad Jakob skriver. Han skriver om, hvordan tungen er en lille del af kroppen, men den har magt til at skabe store problemer. Jakob sammenligner tungen med en lille ild, der kan sætte en stor skov i brand. Det viser, hvordan en lille bemærkning kan sprede sig og forårsage stor skade. Men Jakob fortæller os også, at selvom tungen er svær at styre, er det ikke umuligt. Jakob løfter den formanende pegefinger: ”Mine brødre, sådan bør det ikke være”.
Og jeg fortsætter: Sådan behøver det ikke være. Jesus siger: “hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”

Jeg kan huske, at jeg var til en fødselsdag – det var den gang, hvor man holdt festtaler, der synes jeg ikke vi rigtig gør mere. Men han rejste sig op og sagde, at et træk ved fødselaren var, at hun aldrig sagde et ondt ord om andre. Og jeg kan huske, at min far hurtigt tyssede på mig, da jeg så spurgte ham: ”Far, er det ikke fordi hun kun snakker om sig selv?”. Ja., af børn og fuld folk….
Jesus siger: “hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Vi skal fylde vores hjerter med alt godt, og lade hjertet løbe over med det. Lad vores hjerter fyld af Guds kærlighed, så det må være det, der presser sig på, når vi åbner munden.

Hjertets indstilling
Dagens tekst viser tydelig: Vores ord afspejler vores hjerte. Hvis vi har en oprigtig tro og et rent hjerte, vil vores ord være gode og opbyggende. Men hvis vi bærer på vantro og negativitet, vil det også komme til udtryk i vores ord. Vi skal stræbe efter at have et hjerte, der er fyldt med Guds kærlighed, så vores ord kan være en kilde til velsignelse for dem omkring os.
Og det er ikke et spørgsmål om, at nu skal du skabe et oprigtigt og rent hjerte, nej det er et svar på den bøn, som Kong David siger i Det gamle Testamente: ”Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!”. Når vi kun giver af os selv, af vores egen kraft, kan vi hurtigt komme til at stå tomme tilbage, uden noget reelt at give. Vi ender med at blive som fødselaren fra min barndom, der aldrig talte ondt om andre, fordi hun kun talte om sig selv.
Jesus kalder os til noget andet, noget dybere. Han kalder os til at lade Gud fylde os med sin kærlighed. Når vi åbner os for Guds nærvær og lader Hans kærlighed fylde vores hjerter, bliver vi ikke længere kilden til det, vi giver videre. I stedet bliver vi kanaler for Guds uendelige og uudtømmelige kærlighed.
Det er ikke længere vores egen begrænsede kraft, vi deler ud af, men Guds overflod. Vi bliver fyldt til randen med Hans kærlighed, så vi giver af det overskud. Det er den kærlighed, der virkelig kan forvandle verden – en kærlighed, der ikke handler om os selv, men om at lade Gud virke gennem os.

Så lad os i dag og hver dag fremover søge at lade Gud fylde os. Lad os være villige til at åbne os for Ham, så vi kan dele den kærlighed, der kommer fra Ham – en kærlighed, der er større, dybere og mere rigelig end noget, vi selv kunne præstere. Lad os tale, handle og leve ud fra det overskud af kærlighed, som Gud dagligt ønsker at fylde os med.