Hør prædiken her:
Læs prædiken her:
Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« (Matthæus 14, 22-33)
Jeg har en super dejlig sejlbåd – Lynæs 14 med sejl og påhængsmotor. Den har nu stået trygt og godt i vores baghave de sidste 2 år – hver eneste efterår maler jeg den, så den er klar til hvis nu… En af de tilstedeværende her i dag har faktisk tilbudt mig at grave et hul i baghaven og fylde det med vand, så jeg kan komme ud og sejle. Flink fyr.
Sidste gang jeg var ude at sejle var i Mariagerfjord – det er ikke bare hvaler, der kommer ind dér, men også ret store skibe, så for at markere sejlrendende er der sat bøjer ud.
Og dem må man naturligvis ikke sejle ind i. Og det vidste jeg også godt – så jeg havde fokus på bøjen, som jeg ikke ville ramme… og jeg nærmede mig den med mit hæsblæsende tempo. Fokus på bøjen – men det var som om der var noget magnetisk i den bøje – jo mere jeg kiggede på den, jo mere drejede båden hen imod den. Og til sidst … ja, heldigvis var det ikke noget, som en omgang maling ikke kunne klare. Det er langt værre med skaden på min maritime stolthed:
Nu er jeg bekymret for at få båden i vandet hernede, for der er også de her magnetiske bøjer.
Og ja, jeg er nok ret pessimistisk indrettet – min kone derimod er er den optimistiske, der mener at vi lever i den bedste af alle verdner. Hvor jeg så har tendens til at frygt at hun har ret.
Men helt ærligt: Der er jo også meget at bekymre sig over:
– Jeg kan bekymre mig over mit helbred.
– Jeg kan bekymre mig for mine børn får de en dårlig barndom, fordi jeg er en far eller mor, der bare ikke slår til.
– Eller hvad med deres skolegang? Bliver de nogen af dem, der bliver stemplet med diagnoser og forskellige bogstaver?
– Hvad med vores lands sammenholdskraft, er vores politikere troværdige nok eller vil russerne ødelægge folketingsvalget i år?
– Og hvad med klimaforandringerne?
Bekymringer er lige som bøjer ude på fjorden. Jeg har lært: Når jeg sejler, så skal jeg ikke have fokus på bøjerne, men vide hvor de er, og så sejle i den retning, jeg gerne vil. Og på samme måde med de ting, vi kan bekymre os over:
– Vi skal ikke have fokus på dem, for så suger de os bare til sig,
– vi skal vide hvor de er, vide hvilke problemer der er og kan opstå, men vi skal ikke fokusere på dem, for så drukner vi i dem.
Som Peter, der gjorde det vanvittige at træde ud på bølgerne til Jesus – sikke en tro. Men der skete noget, da hans fornuft indhentede ham – ”da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke”.
Vi skal ikke have vore øjne rettet mod de ting, som skaber bekymringer –
vi ved vi er midt i dem,
vi manøvrer midt i det
og kirken gør sit for at afhjælpe, hvor vi kan, men vi skal ikke have vore øjne rettet mod andet end imod – Jesus, gør vi det andet, så bliver vi trætte og vi mister vi modet.
Som der står i Hebræerbrevet:
”Lad os se hen til Jesus, troens banebrydere og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset […] Hold jeg ham for øje […] for at I ikke skal blive trætte og miste modet” (Hebr 12,2-3).
Det er Bibelens løfte, at
uanset hvilke problemer vi står i,
uanset hvor hårdt vi bliver presset, hvis vi har vore øjne rettet mod Jesus, så vil vi i os have en fred, som overgår al forstand.
Vi har ikke grund til at frygte eller bekymre os. Se på Jesus.
-uanset hvad der kommer ind i dit liv,
-uanset hvad du har oplevet,
-uanset hvad der plager dig af uro og fremtidsplaner, der er faldet til jorden…
Se hen til Kristus i hans herlighed – og vid, han vil sejre.
Sejre over det, der smerter i dag, og truer os med at ødelægge os i morgen.
For uanset om alt andet råber det modsatte – og forkaster Jesus, og ikke ønsker at tro på ham, så bevæger hele verdenshistorien sig i retningen af Jesus,
Hele historien ender på det tidspunkt, hvor hvert knæ skal bøje sig i himmelen og på jorden og under jorden og bekende ham, når de ser ham i sin herlighed. Sådan som disciplene så det den gang, ”Sandelig, du er Guds søn”. En gang er det ikke bare de her få disciple, der skal se hans herlighed, så skal alle se den.
Jeg tror at i det øjeblik at vi fjerne blikket fra Jesus, så synker vi ned i fortvivlelse, ned i angst, ned i ligegyldighed, ned i grådighed, ned i alt det, som lægger Jesus fjernt. Eneste mulighed for at komme op af det, er at se på tilbage på Jesus igen og gribe de løfter, han har givet os – de planer som han har lagt for os om lykke, ikke om ulykke om at give os en fremtid og et håb
vi kan også blive bange,
vi kan blive bekymret,
vi kan føle os presset –
men vi skal ikke lade presset omkring os få os til at fokusere på det onde, men tværtimod fokusere mere og mere på Jesus.
Du er den eneste,
helligste, reneste;
Fri mig fra farerne,
frels mig fra snarerne,
tag mig til sidst i din herlighed ind!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, far, søn og Helligånd.
du som var er og bliver en sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed,
————————————————————————-
De, som i dag efter apostlenes skik under bøn og håndspålæggelse skal indvies til Guds ords tjeneste, er:
Cand. theol. Andreas Egendal Bøge
og
Cand. theol. Daniel Præstholm,
der ordineres som ulønnede hjælpepræster til ansættelse ved Indre Missions Ungdom
Vor Herre Jesus har selv sagt: »Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst«
Lad os alle bede:
Vi takker dig, Herre, vor Gud, himmelske Fader, fordi du, vor synd og uværdighed til trods,
har ladet dit ord forkynde i din kirke, og vi beder dig, at vore prædikanter altid må prædike dit evangelium ret, til din ære og vor salighed. Amen.
Efter selve ordinationshandlingen er der altergang, hvor enhver er velkommen til at deltage. Der er stillet bægre frem på borde i koret, og man bedes tage et bæger med op til alteret og med tilbage til bordet bagefter og gerne benytte sidedørene i koret på vej tilbage på plads.
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab
være med os alle! Amen.
Herefter går intimator i præsteværelset og afleverer sin mikrofon og indtager den plads, der er holdt fri til hende/ham i koret.
