Snart sagt alle steder både i fjernsyn, aviser og dameblade er der en redaktion, som man kan sende forskellige arvestykker ind til og få dem bedømt. Hvad er mormors gamle juleklokke værd? eller hvad er fars Mahogni-pibe-hylde? Man bliver så enten bekræftet i at ens familie-ejendom er meget værd eller også finder man ud af, at det faktisk er “made in Kong-Kong”….

På denne palmesøndag sætter vi fokus på vores værdi og vores forhold til Jesus.

Hvor meget er du værd for Kristus?

og

Hvor meget er Kristus værd for dig?

Lad os gå i gang med det første spørgsmål:

Hvor meget er du værd for Kristus?

Ja, hvad er et menneske egentlig værd? Det kommer an på hvem man spørger.

Spørger man en fodboldagent eller en klub-leder i en international fodboldklub, så kan et menneske koster flere tusinde dollar, hvis det mennesket altså kan finde ud af at spille top-professionel fodbold.

Spørger man forsikringsselskaberne hvad et menneske er værd, så tager de ofte hans årsløn og ganger det med 40, som er et cirka antal arbejdsår. Har man et job til 200-tusinde om året, så er man altså 8 millioner værd.

Spørger man naturvidenskabsmanden, så ville han kunne dele mennesket op i de forskellige råstoffer, som vi er bygget op af: Vand, æggehvidestoffer, kulstof, cellulose osv osv. Svaret han kommer frem til er omkring de 30 kroner. Højt sat!

Spørger man soldaten foran sin fjende, vil han måske give dig prisen på en enkelt kugle til sit gevær.

Men spørger vi Jesus, får vi et helt andet svar. Gud regnede ikke i kroner og øre, da han skulle fastsætte prisen på os genstridige mennesker, som han havde skabt og som han derfor elsker over alt i universet. Elsker selv om vi gang på gang vender ham ryggen i had og trods.

Allerede dagens første tekst fra Filipperbrevet svarede på spørgsmålet om din og min værdi – det er den såkaldte filipperbrevs-hymne. Hymne betyder takkesang, og her er det en takkesang til Kristus for det store offer han bragte for os. Den fortæller om hvordan Jesus eksisterede som Gud, den fortæller om Jesu inkarnation dvs. det at Gud blev menneske, hvordan Jesus havde Guds skikkelse, men alligevel gav afkald på det og kom til jorden som den tjenende konge. Hvordan han som menneske ydmygede sig og red som en konge ind i Jerusalem under folkets jubel for at være lydig mod Guds vilje. Og Guds vilje var ikke, at han skulle krones med en guld-krone men med en tornekrone – og derfor blev Jesus lydig indtil døden på korset.

Filliperbrevets lille lovsang fortæller os om alt det, der er givet os i Jesus. Verdens grænser blev sprængt, da Gud trådte ind i historien i sin søn Jesus og betalte en skyhøj pris for os mennesker: Sit eget guddommelige liv. Prisen for et menneske set med Guds øjne er altså Guds eget liv.

Hvad så med næste spørgsmål – det er straks lidt sværere.

 

Hvor meget er Kristus værd for dig?

Evangeliet, som jeg netop har læst, fortæller om at Jesus er blandt venner, der sætter ham højt. Der er fest i byen Bethania og Jesus er festens midtpunkt.

Ved bordet sider Lazarus, som ser med taknemlighed hen på Jesus, der havde opvakt ham fra de døde. Den praktiske gris, Martha, som aldrig har ro på sig, flyver naturligvis rundt for at diske op med det bedste huset kan tilbyde.

Og så er det, at Marthas søster, Maria, kommer ind med den velduftende nardus-olie og salver Jesu fødder og tørrer dem af med sit hår.

I oldtiden var det skik og brug, at man salvede gæsternes føder med velduftende salve eller olie. Men ved at anvende den dyrebare Nardus-olie udfører Maria denne tjeneste på en overstrømmende måde – en måde, som er en konge værdig. Men Jesus var jo også en konge.

Forstår Maria hvem Jesus er? Det er svært at sige, men hun forstå hvad Jesus har gjort for hende og givet hende og hendes familie. Hun kunne bare kaste et blik hen langs bordet og se sin bror Lazarus, som Jesus havde opvakt fra de døde et par dage forinden. Hendes glæde og taknemlighed overfor Jesus var så stor, at hun straks hentede det dyrebareste frem hun havde, for at vise sin taknemlighed.

 

Det er hendes enstemmige og inderlige Hossiana-råb – hendes hyldest. Næste dag skulle folket råbe deres hossiana, men her dagen før står Maria alene. Vi mennesker er flok-dyr – man kan sagtens råbe hurra og hossiana, når alle andre gør det. Det er let nok at lovprise Kristus, når alle andre også gør det, men det er meget sværere at bøje sine knæ for Kristus, når man er ene om at gøre det. Maria var alene om at bringe Jesus sin hyldest, mens Judas bare overfusede hende.

I stedet for at se handlingen med hjertet, så ser Judas handlingen med regnemaskine og pengepung. Resultatet på dette regnestykke, som tordner for hans øjne og får ham til at se rødt, er ordene “ødselhed” og “spild”. “Hvorfor er denne olie ikke solgt for 300 denarer og givet til de fattige?” brokker Judas sig. Der er nogle der ser ud til at kende prisen på alting, og som dog alligevel ikke kende værdien af noget.

Og det var en dyr olie. 300 denarer svarede til en hel årsløn for en ufaglært arbejder. Var denne dyrebare olie et arvestykke eller var det hendes medgift?  Eller skulle olien være solgt som Marias efterløn, der skulle sikre hendes alderdom? Men Maria anvender den på Mesteren Jesus. Det glade vanvid! Hvem af os herinde vil ikke have sagt et eller andet ved at se en salve til 150 tusind blive brugt bare sådan uden videre. Jeg tror i hvert fald, at jeg ville have foreslået hende at bruge en parfume, der var halvt så dyr! Sådan regnede Maria ikke – hun havde fået sin bror Lazarus tilbage og derfor løber hendes taknemlighed af med hende.

 

Judas regner åbenbart ikke Jesus for ret meget – har han mon intet at være ham taknemlig for? Judas skulle senere få 1/10 af hvad denne salve er værd for at forråde Jesus. 30 sølvpenge – hvad kan man få for den sum penge, Judas forrådte Jesus for? Man kunne såmænd få en okse eller måske en slave. Det er den pris Judas satte på Jesu hoved – så meget værd var Jesus for Judas.

 

Konklusion

Hvad er Kristus værd for os? Er vi i samme boldgade som Maria, der gav den dyrebareste salve eller er vi på Judas´ hold, der ikke regner ham særlig højt?

Lad mig her til sidst prøve et tanke-eksperiment. Hvis du kunne blive en af disse 4 folk, hvem ville du så vælge?

1. a) Den rigeste, mest succesfulde forretningsmand i verden
2. b) Den mest populære, mest attraktive filmstjerne i verden.
3. c) Den mest magtfulde og indflydelsesrige politiker i verden.
4. d) Et AIDS-ramt forældreløst barn i Sydafrika.

Hvem ville du vælge?

Det er nok lidt svært om man skal vælge a, b eller c – men der er næppe en eneste, der ville vælge d – det forældreløse barn i Sydafrika.

Lad mig så lige ændre spørgsmålet: Du har de samme fire muligheder, med undtagelse af at hvis du vælger a, b eller c, så kender du ikke Jesus Kristus som din Herre og Frelser. Men du kender ham, hvis du vælger det aidsramte forældreløse barn.

Hvad vælger du nu? Er det et svært spørgsmål?

Selvfølgelig er det ikke sådan, at man ikke kan være rig og berømt og samtidig kende Jesus, men vores lille tankeeksperiment stiller tingene i relief. Er det at kende ham mere værd end alverdens rigdomme? Er det at kende ham mere værd end al berømmelse, popularitet eller magt?

For Maria var der ikke nogen tvivl – hun valgte at ofre ikke bare sit overflod, men sit økonomiske et og alt – sin økonomiske sikkerhed for at takke Jesus. Maria havde fået sin bror Lazarus tilbage fra de døde og for hende var der intet, der var for godt til at hun ville ofre det for Kristus – og det er det, som Jesus siger, at der skal forkyndes i hele verden til minde om hende.

Dette festmåltid skete før påsken, hvor Jesu død og opstandelse giver os en meget større gave end den  Maria havde fået, da Lazarus blev kaldt tilbage til livet. Vi har fået tilgivelse, vi har fået syndernes forladelse – vi har fået det evige liv samme med Gud. Vi har fået så meget mere end Maria fik – men hvor stor er vores taknemlighed i forhold til hendes taknemlighed? Hvor stort er vores tak i forhold til hendes tak.

Det her handler ikke i første omgang om kroner og øre selv om det ikke må gå upåvirket hen over prioritering af vores økonomi, hvor højt vi sætter Jesus i vores liv. Men det er ikke det det handler om i første omgang, men når vi i den kommende tid skal høre påskens lidelser og gru og om grav-sprængeren Jesus, der sparkede dødens porte ned indefra. Når vi sidder og hører om hvor meget vi er værd – når du hører hvor meget du er værd for Jesus, at du er en langfredag værd, så spørg dig selv: Sætter jeg Kristus højt nok? Du behøves ikke nødvendigvis at gå hen og hæve din pensionsopsparing og forære det hele til de fattige. Det er ikke så meget hvad du har, Jesus ønsker sig af dig. Det er ikke så meget hvad du kan, Jesus ønsker sig af dig. Nej, det er hvad du er, han ønsker – han ønsker at være øverste på din liste. Det, der vælges på bekostning af alt andet.

Hvor meget er Jesus værd for dig? Det lyder som meget store ord, men jeg ville hellere være et aids-ramt barn i underudviklet land – og så kende Jesus – end at være det rigeste menneske i verden, og ikke kende ham. Jeg ved at det er det rette valg! Jeg handler bestemt ikke altid i overensstemmelse med den viden, men jeg ved, at det er det rigtige.

Hvor meget er du værd for Jesus? Jesus svarer: Du er langfredag værd, du er min kærlighed værd – og min kærlighed lyser gennem al mørke, den kan du regne med. Så træk vejret frit, bekend din tro, og tal højt om, at du er Guds barn.

Jesus ofrede alt for os og tog en tjenerskikkelse på for at tjene os. Også i dag har vi altergang her i Horne Kirke – også i dag kommer Jesus altså til os, som den, der tjener os. Han indbyder dig til at deltage ved nadverens festmåltid.