Palmesøndag – er det let at følge Jesus?

Jeg ved ikke om det kun er mig, men nogle gange tager jeg mig til hovedet over det folk kan brokke sig over og gå op i – ”så har de da ikke meget at gå op i”. Det er båd i fjernsynet eller i aviserne – f.eks. de mange læserbreve der er i ”Hirtshals-Bindslev-avisen”. ”så har de da ikke meget at gå op i”.

Jeg er lidt bange for at jeg selv er hoppet i den fælde – ”så har de da ikke meget at gå op i”. Da jeg skulle lave prædikenen til søndagen her blev jeg mere og mere irriteret over at jeg for anden gang indenfor et halvt år skulle prædike over Jesu indtog i Jerusalem. I kan nok ikke huske det, men 1. søndag i advent hørte vi faktisk om nøjagtigt det samme – det er ikke engang en anden evangelist, så man kan sige, at så er der vel en anden synsvinkel på indtoget. Nej – både 1. søndag i advent og palmesøndag skal vi prædike over Matthæusevangeliet 21 vers 1-9. Det er selvfølgelig træls, for hvordan skal man kunne komme frem med noget nyt over den samme tekst – rigtig træls. I andre kan selvfølgelig bare læne jer tilbage og sige: ”så har de da ikke meget at gå op i”.

Men det irriterede mig – ”hvorfor skal vi hører om den samme tekst?”. Ja –hvorfor skal vi egentlig det? Ved advent hørte vi om Jesu komme til jorden i julen – og julen er rigtig hyggeligt og dejlig. Vi forbereder os på alle mulige måder til julen, hvor hele traditionsapparatet kører sin vante gang. Alle er med – det er kun få danskere, der ikke vil følge Jesus og finde ham henne i krybben. For Jesus er kongen – barnet i krybben er kongen.

Nu hører vi om det samme indtog, men målet er nu ikke en krybbe, hvor et sødt barn ligger, imens oksen kysser barnets fod. Og de vise mænd og hyrderne kommer og priser dette lille barn. Nej, målet er ikke en krybbe, men et kors – oksen er skiftet ud med en deling romerske soldater og de folk, der kommer ud til korset er ikke kommet for at prise ham, men for at håne ham.

Teksten er den samme – målene er forskellige
Teksten er den samme – men placerer man teksten her ved påske, så er målene forskellige: En krybbe og et kors. Begyndelsen og det, der ser ud til at være slutningen.

Og hvad vil jeg så sige med det? Jo, at være kristen er at følge Jesus både når målet er en krybbe og når målet er et kors. Det er nemt at følge Jesus lige frem til skærtorsdag. Det er nemt at følge Jesus i julens dejlige budskab og vel også i dag, hvor vi hører at han kommer til Jerusalem og folk står og hilser ham velkommen som deres konge. Fra krybben til skærtorsdag – det er her, hvor det er let at følge efter Jesus. Det er let at følge Jesus ydmygt ind i Guds by. Men det er svært at følge ham fra palmesøndag og frem til torsdag, hvor han bliver forrådt af en af sine venner. Det er ikke nemt at følge ham, når folk pludselig vender sig imod ham og råber ”korsfæst ham” i stedet for ”hossiana”. Det er ikke nemt at følge ham trofast ind i hans pine og død. Det er let at følge ham, når målet er en hyggelig varm krybbe – det er svært at følge ham, når målet er et kors. Julen er en nemmere højtid end påsken.

Det er let at følge Jesus, når han kommer til os som barnet i krybben – for et barn i en krybbe stiller ikke krav. Det er let at følge Jesus, hvis det bare betyder at være medlem af den danske folkekirke og betale kirkeskat. Det er let at følge Jesus, hvis det bare betyder at jeg bor i en gammel kristen kultur, der bygger på kristne værdier. Det er let at følge Jesus, hvis det bare betyder at have et lille kors om halsen indenunder skjorten. Så er det let at følge Jesus… men det svære begynder, når Jesus ikke vil nøjes med det, for det vil han ikke. Og hvis du virkelig tænker dig om – hvis du virkelig går dit liv efter i sømmene, så vil du også finde ud at, det heller ikke er nok for dig. Vi er skabt i Guds billede – vi er skabt til at have fællesskab med ham og har vi det ikke, så er der noget, der mangler i vores liv. Det kan godt være at du ikke selv lægger mærke til det, fordi der er så meget andet, der fylder i dit liv. Det kan være du fylder tomrummet i dit liv med nye ting, du kan købe. I avisen i fredags læste jeg om at psykologerne taler om shopaholic – altså indkøbsalkoholisme, hvor overforbrug bliver en besættelse. Fylder du dit liv med lysten efter det nyeste nye? Bare jeg får det, så er jeg glad. Eller du fylder dit liv med arbejde – med familien – med din nyeste hobby? Og hvad gør du, når du kommer hjem fra arbejdet? Der er sikkert mange af os, der tænder for radioen, som det første der gøres, når man kommer ind.

Der er mange ting, der kan være med til at skjule vores inderste og dybeste behov, så vi slet ikke ser, at vi mangler noget. For det kører jo rigtigt godt – jeg har et godt liv fyldt med spændende udfordringer, jeg har en dejlig familie, jeg har det godt – jeg har et fuldendt liv, også uden at Jesus betyder det helt store for mig.

Men nej – uden Jesus mangler du noget også selv om du har bedøvet dine sanser, så du ikke kan mærke det. Jesus vil give dig mere end du aner – han vil give dig noget, der rækker ud over det her liv og ind i evigheden. Hvor mange af de ting, som du fylder dit liv med kan garantere det?  Lover dit arbejde dig evigt liv? Nej, det lover dig en forfremmelse, hvis du knokler hårdt og slider dig ned. Lover din familie dig evigt liv? Nej – de kan kun ønske fromt ved vores grav, at ”æret været hans eller hendes minde”. Lover Jesus dig evigt liv? Ja det gør han, men han lover dig mere – han lover dig et rigt liv her og nu.

for som Jesus red ind i Jerusalem, sådan vil han også ride ind i vores liv – som kongen i vores liv. Han vil ikke holdes tre skridt fra livet – han vil ind i vores liv. Han vil være kongen i vores liv – lige meget om målet er en hyggelig krybbe eller et modbydeligt kors – lige meget om det så bliver et let liv eller et svært liv. Han vil være med dig – hele vejen igennem. Han vil være med, når du er på succesens tinde og i fiaskoens slugt. Han vil være med, når du er rask og når du er syg – han vil sidde ved dit dødsleje – og han vil tage imod dig på den anden side af døden.

For har du Jesus som din konge i livet – som din frelser, så har du nok for livet og for døden.