Dagens tekst får mig til at stille et spørgsmål: Hvor meget er Jesus værd for os? For mig at se er der to muligheder, to prisskalaer, i dagens tekst. Maria og Judas.

Maria har altid haft et hengivenhedsforhold til Jesus – sad ved hans fødder, da søsteren Martha løb rundt for at varte ham op.

Maria, der grædende løb ud til Jesus, da hun havde mistet sin bror Lazarus.

Maria, der fyldt af glæde så, hvordan Jesus kaldte broderen ud af graven – og gav ham tilbage til livet og tilbage til de to søstre.

Det var måske på grund af dette fantastiske tegn, at der blev holdt en fest for Jesus. Jesus er hovedpersonen for festen.
Man kan forestille sig hvordan Martha vimser rundt for at servere det bedste af det bedste. Og midt i det hele kommer eftertænksomme Maria med sin gave til Jesus. Hun ærer ham ved at tage ”et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår”.
Hvis Judas ikke overdriver, så ville man kunne have fået 300 denarer for det. Nå… og hvad er så det? Det er jo svært at regne ud, men en denar svarede til en dagløn, så hvis Maria havde været ufaglært kasseassistent i Føtex, så svarede salven til ca. 150 tusinde danske kroner.
Findes der virkelig så dyre parfumer? Ja, jeg googlede i denne uge hvad den dyreste parfume i verden koster – den hedder Shumukh og koster 1.29 millioner amerikanske dollars. Men så får du også parfumen i en flaske med flere diamanter på.
Maria brugte en olie til 150 tusind kroner….
Måske var det et arvestykke, der var gået igennem familiens hænder i generationer.
Måske var det hendes medgift.
Eller måske skulle olien være solgt som Marias efterløn, der skulle sikre hende i hendes alderdom.

Men i stedet for at bruge den på sig selv, så bruger hun den på Jesus! Når Maria så Jesus fyldtes hun med glæde og taknemmelighed – og det blev omsat i en overdådig demonstration af hengivenhed, en ødselhed.

Judas ser med det samme hvad denne olie er værd: ”Olien kunne være solgt for 300 denarer og være givet til de fattige”… Ja, der er nogle, der ser ud til at kende prisen på alt, og som dog alligevel ikke kender værdien af noget som helst.
For vel er det ufatteligt mange penge, Maria bruger på Jesus. Men selve handlingen er endnu større.

Normalt, når man salvede på det tidspunkt, så salvede man folks hoved og hår. Hun salver Jesu fødder. Ligesom hun sad og lyttede til Jesus for hans fødder, sådan sad hun nu og salvede hans fødder. Hun viser sin ydmyghed, hun bøjer sig for Jesus på sine knæ, har fuldt fokus på ham.

Hun tørrer derefter Jesu fødder med sit hår. At gå med løst hår var ydmygende for kvinder på det tidspunkt – det var noget, som kun prostituerede gjorde. Hun ydmygede sig virkelig under Jesus.
Nogle tolker olien som en olie, Maria skulle have brugt til sit bryllup. At hun her giver sig selv til Jesus, hendes åndelige brudgom.
Under alle omstændigheder, så er det her en meget dyb og personlig handling i kærlighed og tilbedelse. Hun gav sig selv til Jesus og proklamerede sin kærlighed og respekt til Jesus overfor alle. Viste at han var den vigtigste person for hende – hendes brudgom. Med denne handling viste hun et overskud af at give, elske og at tilbede.

Judas så kun olien, men så ikke hvordan Maria gav sig selv til Jesus. Paulus skriver i Romerbrevet: I skal ”bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste” (Rom 12,1). Ved at give bogstaveligt talt det dyreste til Jesus, så viser hun: ”Jeg lægger mit liv og min fremtid i dine hænder – jeg er i et og alt afhængig af dig”.

Alt det ser Judas overhovedet ikke.
Han ser bare den økonomiske værdi: 300 denarer – 150 tusind kroner.

Han ser ikke hvor meget Maria elsker Jesus – for så meget elsker han ikke Jesus. Han har endda gået rundt sammen med Jesus, set hans tegn og hørt ham prædike. Judas havde alle de muligheder for at se hvem Jesus er – og så ser han intet, forstår intet og føler intet. Maria elskede Jesus – Judas elskede penge. Han fik ikke del i de 150 tusind, som olien kunne sælges for, han måtte nøjes med de 12 sølvpenge, han fik et par dage efter for at forråde Jesus. Det svarer til 6-7000 kroner, eller du kunne købe en slave for de penge.
Stakkels, stakkels Judas… Jesus var lige foran dig, frelseren var lige foran dig. Han var så tæt på dig, at du endda kyssede ham på kinden natten til langfredag. Du kyssede døren ind til himmelen, den eneste vej til Gud – for at kaste dig over pengene og til sidst kaste dig i døden. Stakkels Judas! Han ønskede ikke Jesus, men penge. Hans hjerte er det modsatte af Marias hjerte.

Jeg begyndte med at spørge: ”Hvor meget er Jesus værd for dig?” Maria og Judas repræsenterer to forskellige yderpunkter. Hvad vil du svare? Maria havde meget at takke Jesus for – hun havde fået sin bror tilbage fra de døde. Hvad har vi at være taknemmelig for? Ja, vi har faktisk meget mere end Maria havde –

vi har fået tilgivelsen af Jesus,
vi har fået vores synders forladelse
Vi har dåb og nadver
vi har fået det evige liv sammen med Gud.
Vi har fået meget mere end Maria fik – men hvor stor er vores taknemmelighed i forhold til hendes taknemmelighed? Hvor stor er vores hengivenhed i forhold til hendes?

Det handler ikke om kroner og øre –
for det er ikke så meget hvad du har, Jesus ønsker af dig… for hvad har du, som han ikke allerede har meget mere af?!
Det er ikke så meget hvad du kan, Jesus ønsker sig af dig, for hvad kan du, som han er afhængig af?

Nej – det eneste han ikke har som udgangspunkt det er dig! For det er, hvad du er, han ønsker sig: Dig! For du er så værdifuld i hans øjne. Jeg læste Filipperbrevshymnen lige før fra alteret – den fortæller hvor meget du er værd i Guds øjne.
Sangen fortæller os hvordan Jesus eksisterede som Gud før verdens skabelse,
den fortæller os om hvordan Gud blev menneske og blev den tjenende konge –
hvordan han aflagde sin guddommelighed og blev som et menneske… ja, blev et menneske.

Guds vilje med Jesus var ikke, at han, universets konge, skulle krones med en guldkrone, men med en tornekrone for at blive pisket og korsfæstet og død på en forfærdelig og ydmygende måde.

Filiperbrevets lille takkesang fortæller os at prisen for et menneske… ja, prisen for dig set med Guds øjne er prisen på sig selv. Guds eget liv. Du er lige så meget værd som Gud er værd – for du er Guds søn værd. Hvis du går med et kors om din hals, så er det faktisk ligesom et prismærke i en butik: Så værdifuld er du. Du er langfredag værd, du er korset værd, du er Jesu død værd. Du er Guds søn værd – Jesus, der er Gud.

Han havde alt udtagen din og din kærlighed og din tro.

Den måde du kan vise taknemmelighed på for alt det vi hører i påsken – det er ved at giv dig selv til ham, giv din tro til ham, giv din kærlighed til ham. Han ønsker at være øverst på din prioriteringsliste. Lad ham fylde dig og bære dig.  Jeg tænker, at det skal være min påskebøn i år: ”Tag mig, jeg er din”.