Sidste søndag hørte vi lignelsen om de betroede talenter. Hvordan den rige mand fordelte sine penge – sin rigdom – til sine tjenere for nu skulle han ud at rejse. Og han forventede, at hans tjenere inviterede hans penge, så de voksede.

På samme måde har Gud givet os en masse gaver og evner, som han vil at vi skal bruge – ikke på os selv, men på kirken, på Guds riges vækst.

Vi har fået utrolig mange gaver af Gud – men en af de største gaver, ja, måske endda den allerstørste gave af dem alle sammen er Guds ord. Det er det gudstjenesten i dag handler om Guds ord. Det er det vi har sunget om – det er det vi har hørt om i teksterne. Om Guds ord og den mægtige kraft der er i det.

Gud har talt sit ord. Vi er ikke nødsaget til at famle os rundt i mørket, men vi har fået givet Guds ord som en lygte for vores fod og et lys på vores sti – som vi kan læse i GT. Vi tilhører ikke en fjern Gud – en skjult Gud – en tavs Gud. Nej, vi tilhører en Gud, der har talt sit ord… og det ord taler stadigvæk. Vi har en talende Gud – der bare siger et ord og så sker det.

Da Gud skabte verden sagde han et ord – da Gud skulle frelse os mennesker sendte han sit ord til os. Han sendte Jesus til os som sit ord. Jesus kom og forkyndte Guds ord – forkyndte om Guds rige. Ja, I en af Jesu første prædikener sagde Jesus ”Guds rige er i blandt jer”.

Guds rige begyndte småt – så småt at det slet ikke så ud af noget – nemlig en tømre, der gik omkring og underviste og prædikede.

Det begyndte småt, nemlig som den samme tømre, der døde på et kors. Det så i det hele taget ikke ud af noget – men her var Guds rige. Her blev Guds ord forkyndt – og selv om det i begyndelsen så ud til at være noget af det mindste, så voksede det! Og det vokser stadigvæk… sådan er Guds rige – sådan er Guds ord.

Man kan ikke læse i Bibelen uden at blive påvirket på en eller anden måde. Enten lukker man i eller også tager man imod.

Ja, Bibelen er egentlig en mærkelig bog, for når vi læser i den, så er det som om at det ikke er os, der læser den, men den, der læser os – den, der gennemskuer os. Den, der sætter os på plads. Den, der giver ro. Den, der giver fred – den, der giver styrke.

Når vi hører Guds ord – når vi læser i Bibelen så sker der det, at der bliver lagt et korn i os. Og det korn vokser stille og roligt i os – det kan godt være vi ikke kan se det nu, men langsomt og sikkert vokser det op i os… indtil det bærer frugt. Sådan vokser Guds rige – ved at vi hører Guds ord, ved at vi læser i Bibelen derhjemme. Derfor er det vigtigt at læse i Bibelen. Uden Guds ord vil Guds rige ikke kunne vokse op.

Men hvad er Guds rige så – Jesus taler meget om Guds rige – men hvad er det for en størrelse? Et andet sted siger Jesus, at Guds rige ikke er af denne verden. Vi kan derfor ikke sammenligne det med noget vi kender. Det er ikke noget vi kan vurdere eller sætte i bås, ikke noget udvortes, så vi kan omtale det og sige: Se her er det – eller der er det.

Det kan vi gøre med det danske rige – vi kan sætte nogle streger på et kort og sige: Her er det danske rige. Men det kan vi ikke gøre med Guds rige. Men der er alligevel et punkt, hvor vi kan sammenligne Guds rige med det danske rige… for det danske rige er defineret som det sted, hvor dansk lov gælder.

Guds rige er på samme måde det sted, hvor Guds lov gælder… eller endnu bedre: Hvor Guds vilje sker. For Guds lov gælder overalt og til alle tider, for vi er jo alle skabt af ham. Guds rige er dér hvor Guds vilje sker.

Guds rige er værdier. Paulus uddyber et sted: Guds rige er ikke bestemte spiser, som religioner normalt går op i, men retfærdighed, fred og glæde i Helligånden. Guds rige er ikke teorier, tykke bøger om det eller det, men det er ”kraft”.

Da Jesus begyndte at sprede Guds rige begyndte han ganske enkelt ved at sprede Gudsrigets værdier. Jesus bragte Guds rige med sig af den simple grund, at han altid gjorde Guds vilje. Der, hvor Jesus var,

bragte han helbredelse,

talte sandhed og retfærdighed

og demonstrerede i praksis, hvad Guds rige var.

Han formidlede kraft til de syge og dæmonbesatte.

Og glæde fulgte i kølvandet.

Lignelsen fortæller: ”Guds rige er ligesom med en mand, der har tilsået jorden”. Den mand er ikke Jesus – eller Gud. Den person er dig og mig. Vi får lov til at bruge alle vore talenter alle de andre gaver vi har modtaget af Gud til en ting: Til at give den bedste gave videre som vi har: Nemlig Guds ord – sprede Gudsrigets værdier overalt hvor vi går.

Når vi gør Jesus kunsten efter og spreder Guds rige, så behøver vi ikke at komme med den helt store udredning om Bibelens virkelighed og om hvad kristendommen er. Det kan vi også – hvis det er nødvendigt, men noget af det, som vi alle kan være med til, det er at sprede Guds riges værdier.

– Når du tager en kollega i forsvar, har du spredt Guds rige (retfærdighed).

– Når du lytter til din nabo, der lige har mistet sit arbejde, har du spredt Guds rige (fred).

– Når du smiler til dem, du møder på gaden også uden at kende vedkommende, har du spredt Guds rige (glæde).

 – Når du tilbyder at tage et problem med i din aftenbøn – og også husker det – har du spredt Guds rige (kraft).

Så vil Gud glæde sig over, at hans rige er kommet længere ud. Og mennesker har fået mulighed for at smage og se, at Gud er god, og tage stilling til ham i din person.

”Guds rige er ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde”.

Vi vil jo ellers gerne være på toppen af det hele – vi vil gerne have styr på det hele. Det er en af de store menneskelige fejltagelser – vi tror, at de største forandringer i livet skal opnås ved menneskets flittige og dygtige arbejde. Med tid og anstrengelser kan vi egentlig klare alt.

– Vi kan skabe fred på jorden bare vi giver os tid nok.

– Vi kan finde frem til en pille, der fjerner alle sideeffekterne fra den sidste pille vi opfandt.

– Vi kan klone livet og  forsøge at genskabe liv.

– Vi kan rejse ud til Mars og lede efter vand og måske finde det så vi til sidste kan gøre os til herre over hele universet.

”Vis os et bjerg – så skal vi med tiden nok bestige det”… ”vis os en opgave og et problem, så skal vi med tiden nok løse det”.

Men til en menneskehed, der hele tiden vil være på toppen, ovenpå og have kontrol over det hele siger Jesus: Det store, det vigtigste, det fuldendte – ja, den perfekte virkelighed udvikler sig ikke på toppen – men sker under det alt sammen.

Det store sker ikke på grund af jeres dygtighed, fantasi, viden eller flid – men det store sker helt af sig selv uden at vi ved hvordan det sker. Ligesom såmanden – han kan plante – men det er kornet selv, der sørger for væksten… det vokser uden at han ved hvordan. Han kan se at det sker, men ikke hvordan – det sker bare.Men hvor ser det sølle ud – hvor ser det småt ud, når vi sammenligner Guds ord med menneskers ord.

Hvor ser det sølle ud, når vi sammenligner Einsteins realitivitetsteori med Jesu ord om næstekærlighed.

Hvor ser det sølle ud at give en af de mindste et bæger koldt vand, når vi sammenligner det med at sende en rumraket af sted til Mars for at finde ud af om der er vand deroppe.

Hvor ser det sølle ud når vi sammenligner gudstjenesten her i Horne/Asdal Kirke med den sidste del af filmserien ”Ringenes Herre” eller  når vi sammenligner den med de store shows, der forgår i Cirkusbygningen i København.

Hvor ser det småt ud, hvis vi sammenligner Guds rige med alt det andet. Hvis vi sammenligner det at høre Guds ord med at høre noget af det andet. Det var Jesus også godt klar over – ja, det var ikke engang noget han skammede sig over: Guds rige ”er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden er det mindre end alle andre frø på jorden”. Og det var sennepsfrøet dengang – det var noget af det mindste man kunne forestille sig. Det var på størrelse med et punktum – på størrelse med et birkesfrø på det rundstykke, som du måske spiste til morgenmad. Det er småt – men når det vokser op bliver det større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.

Guds rige ser småt ud – men vi skal ikke kaste det fra os, fordi det blegner i forhold til alt det andet, som vi normalt går rundt i mellem. Alt som viser, at mennesket er på toppen. For Guds rige vokser – og bliver til så stort at vi kan søge tilflugt i det. Søge tilflugt i det, når nu alt det andet, som nu er stort bukker under.

– Når vi mister vores arbejde, som vi ellers har lagt al vor kræfter og energi i.

– Når vi mister vores familie og venner, når vi mister vores helbred – ligger syg, måske dødende.

Så kan vi søge tilflugt i det rige – for da ser vi, at det ikke var det mindste – men faktisk det største. At der er der plads til alle fugle – også de vingeskudt fugle, de syge fugle, de bedrøvede fugle.

I Guds rige er der plads til alle slags – også til os, når vi er syge, bedrøvede eller på anden måde ikke kan håndtere vores liv og hverdag. Når det tårn vælter, som vi mennesker har bygget – så står Guds rige stadigvæk fast, stort og vældigt.

Og det hele begyndte med et ord – det hele begyndte med at en tømre gik ud og forkyndte ”Guds rige er i blandt jer”.

Og det hele begynder med at vi tager imod det samme ord i dag. Tager imod Guds ord – tror på ham – tror på at Jesu død og opstandelse har værdi for mig, for det fjerner min synd og gør mig ren og hellig overfor Gud. Det hele begynder med et ord – med at vi tager imod det…. det ser småt ud – men det er ikke alt, der glimmer der er guld. Og omvendt: Det er ikke alt, der ikke glimmer, der ikke er guld. Det er ikke alt der er småt –der ikke har kraft i sig til liv, kraft og glæde. Sådan er Guds ord – sådan er Guds rige.

lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, søn og HÅ – du som var og er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

Gode Gud og himmelske far.

Tak at du har givet os dit ord som en lygte for vores fod og et lys på vores sti. Tak  at dit ord og dit rige er mægtigere og større end alt andet vi kan forestille os. Herre hjælp os, at vi ikke kaster det fra os – men holder fast på det, selv om det ser så småt og ubetydeligt ud nu… herre for i det er der liv og kraft nok til alle og til alle tider.