SEKSAGESIMA – KYNDELMISSEGUDSTJENESTE
Vi har kyndelmissegudstjeneste – kyndelmisse betyder ordret oversat ”Gudstjeneste for lys” – i gamle dage indviede man på denne søndag de lys, der skulle bruges i resten af kirkeåret. Vi indvier ikke vores lys hverken på denne søndag eller i det hele taget, men vi fejrer alligevel gudstjeneste, hvor vi har lyset som tema. Sidste år var temaet ”Jesus som lyset” og i år er det så Bibelen som vores lys, der er temaet. I Salmernes Bog bliver Guds kaldt for en lygte for vor fod – et lys på vor sti (Sl 119,105).
Som sagt så fejrer vi kyndelmissegudstjeneste – en lysgudstjeneste, hvor vi specielt kigger på Bibelen som vores lys.
I Salmernes Bog bliver Guds kaldt for en lygte for vor fod – et lys på vor sti (Sl 119,105). Og det er stadigvæk lige så sandt i dag, som da det blev digtet for flere tusind år siden: Guds ord vejleder os i vores liv – viser os vej, når der er mørkt i vores liv. Utallige er de mennesker, hvis liv er blevet forandret, da de kom i kontakt med Guds ord – da Guds ord blev sået i dem. I den lignelse som jeg netop har læst siger Jesus, at dem, der hører Guds ord og virkelig også tager imod det, de bærer en kæmpe stor frugt.
Vi kan hive en masse historier frem som viser os, hvor mægtigt Guds ord er til at forandre menneskers liv. Jeg vil gerne fortælle jer Christian Westers historie – han er min kone Judiths oldefar. Hans store lyst var at drikke og at spille kort – og det gjorde han så godt og grundigt, at der aldrig var penge til noget andet. Hans kone, der var den eneste ansvarlige i hjemmet, havde aldrig penge til noget, heller ikke til børnene. Det gik altså rent ud sagt elendigt. Lige indtil han kom i berøring med Guds ord. De fik en ny præst – som for resten hed Pastor Busch, der kom fra et embede som sognepræst her i Horne og Asdal – og han var et redskab til at Christian Wester blev omvendt. Og det ændrede hans liv radikalt. I stedet for at drikke begyndte han at arbejde og bruge sine evner og i stedet for at spille alle sine penge op, så brugte han sine penge på at købe og sælge gårde, så han endda i en årrække var ejer af Møllerup Gods på Djursland.
Guds ord forandre virkelig et menneske. Jeg læste før fra alteret fra Esajas ”som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og give udsæd til den, der vil så og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde”.
Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti. Guds ord som vi så det i Jesus Kristus, da han var her på jorden, og som vi læser det i Bibelen, er den kristnes kirkes trosgrundlag. Og det skal enhver præst skrive under på, før han bliver præst. Det kalder man for præsteløfte og dér lover man – som der står – ”for den alvidende Guds åsyn” – ” At jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således om det findes i de profetiske og apostoliske skrifter” – altså i Bibelen. Man lover videre ” At jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig”.
Jeg lovede det for 2½ år siden i Ribe Domkirke, at jeg ville læse i Bibelen og prædike i overensstemmelse med Bibelen, så det ikke skal være mine små personlige kæpheste, der bliver prædiket, men så det må være Guds ord, der bliver prædiket. Det siger vel egentlig også sig selv – det er logisk og det er vel også det, I forventer. Guds ord skal lyde i Guds hus. Den første amerikanske præsident, Georg Washington, er citeret for at have sagt, at ”det er umuligt at regere verden retfærdigt uden Gud og Bibelen”. Derfor præsteløftets krav om at læse og prædike Bibelen: Det er umuligt ikke at regere kirken, for præsten skal ikke regere kirken, nej, men det er umuligt at tjene i kirken uden Bibelen. Uden at Bibelen er den højeste autoritet for den måde vi lever vores liv på både indenfor kirken og udenfor kirkens mure.
Men kigger vi rundt i Folkekirken i dag – er det så Bibelen, der har den højeste autoritet? Er det Bibelen, der bestemmer hvordan vi skal indrette os som kirke? (pause)
Nej – det er det ikke – det seneste eksempel er debatten om vielse af homofile. I den sag er vi i den tragiske og egentlige latterlige situation, at alle vores biskopper vil styre kirken uden Guds ord – hvor biskopperne maner sig op i al deres biskoppelighed og menneskelige autoritet og siger, at det Bibelen fortæller om homoseksualitet ikke er gældende i dag. De har sat sig selv som teologiske smagsdommere, hvor de vurdere, hvad der er gyldigt og ikke gyldigt og dermed sætter de spørgsmålstegn ved autoriteten af Guds ord.
”Har Gud virkelig sagt?”. Det er det første vi hører fra Djævelen i Bibelen – det er i Edens have, hvor Eva bliver fristet ”Har Gud virkelig sagt at I ikke må spise af træerne i haven?” – det var første skridt i oprøret imod Gud, at der blev sat spørgsmålstegn ved hans ord. ”Har Gud virkelig sagt?”. Samme beskrivelse af Djævelen kommer Jesus med i dagens tekst: Djævelen stjæler ordet fra os. ”Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem”. Djævelen er en tyv og en løgner – ”har Gud virkelig sagt?”.
Vores reformator Martin Luther kæmpede sammen med andre en hård kamp for at få Bibelen frem igen. En af de måder han styrede kirken ud af det middelalderlige mørke var at sige ”Skriften alene”. Der skal ikke være noget ved siden af eller over skriften – over Guds ord. Vi må bede til at kirken igen på alle planer må finde tilbage til Luthers ”Skriften alene” – at vi må finde tilbage til Guds ord som en autoritet for liv og lære. For tager vi Jesus på ordet – og ser vi tilbage på de mange eksempler der er i historien, så får vi øje på at ordet bringer velsignelse og frugt – i ”tredive og tres og hundrede fold”. Et enormt udbytte – hvad har vi af frugt i Folkekirken?
Det har i lang lang tid været en anfægtelse for mig, at vi ikke i vores kirke ikke har flere helbredelser af syge mennesker, for vi er en kristen kirke, der også burde have det med os. Et svar på den anfægtelse kunne være: Der er ikke sået nok til at der kommer den slags frugter. Vi har endnu ikke nok tillid til Guds ord.
Det gælder om at tage imod Ordet – både når det kommer til os i evangeliets søde og befriende tale, men også når evangeliet kommer til os i hårde ord og peger ”det er synd”. For Guds ord er en lygte for vor fod og et lys på vor sti og den oplyser også de huller og faldgruber, der er på vores sti, så vi bliver advaret og ikke falder i.
Men hvad når vi kigger på vores eget liv? Er vi selv lige så selektive og vælger ud hvad vi vil høre og hvad vi ikke vil høre? Det håber jeg ikke vi er.
Eller nu vi er ved det – hvor meget læser vi egentlig i Bibelen? Hvor meget læser du i den? Jeg kan kun tale for egen vedkommende: Jeg læser for lidt i den. Jeg læser alt alt for lidt i den – og jeg ved ikke om jeg ikke ligner mange af jer i det. Der er så mange forskellige ting, der tager tid i min hverdag, så det med at sætte fast tid af til at læse i Bibelen sådan for min egen opbyggelses skyld – ja, det hører mere og mere til sjældenhederne. Men som det er ude på marken, den, der sår sparsomt høster også sparsomt, sådan er det også med ens åndelige liv.
Vi vil jo sikkert alle gerne lære Gud bedre at kende. Tænk, at vi har en Gud, som vi ikke først skal tænke os frem til – nej, vi har en Gud, der har givet sig selv til kende og som har ladet almindelige mennesker inspirere, så de kunne give hans ord videre til os. Vi skal som mennesker ikke til at opfinde den dybe tallerken efter hvert slægtled. Nej, for det var en Lukas, en Johannes, en Paulus, en Esajas, så vi på hver side af Bibelen ser Guds kraft og styrke og kan læse hvad hans vilje med vores liv er.
Vi vil jo sikkert også gerne have del i åndens frugter:
Kærlighed, glæde,
fred, tålmodighed,
venlighed, godhed,
trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal 5,22).
Alt det er en del af de ”tredive og tres og hundrede fold”, der kom ud af at ordet bliver sået i den gode jord i os. Det er ikke ting vi først skal stable på benene for at vise os gode nok – for at gøre os elskværdige. Nej – det er ting, som Gud velsigner os med, som frugten fra ordet.
Nu nævnte jeg Georg Washington lige før, men en anden præsident, Ronald Reagan, er blevet citeret for at have sagt: ”Indenfor omslaget af en bog, Bibelen, finder vi svarene på alle problemerne, der møder os i dag – hvis vi bare ville læse og tro.”
Læser vi ikke i Bibelen, hvordan skulle vi så lære Gud at kende? Læser vi ikke i Bibelen, hvor skulle frugterne komme fra? Vi snyder os selv for en masse, hvis vi ikke afser tid til at læse i Bibelen. Det kræver ikke ret meget – vi kan begynde med at læse et enkelt vers om dagen og så overvej hvad dette ene vers betyder for os. Eller ude i våbenhuset har vi i begge kirker bibellæseplaner fra Det danske Bibelselskab. For hver eneste dag er der henvisninger til et lille stykke i Bibelen, der kan læses. Tag sådan en med hjem og begynd allerede i aften med at læse bare et lille stykke.
Havde Guds rige været et aktieselskab, så havde børsfolkene kastet sig over det, for det kræver ikke megen investering – men det giver uendeligt meget i afkast. Som Ronald Reagan sagde: ”Indenfor omslaget af en bog, Bibelen, finder vi svarene på alle problemerne, der møder os i dag – hvis vi bare ville læse og tro.” Giver vi Guds ord en chance for at trænge igennem til os, så vil vi opleve at der kommer velsignelse og frugt i ”tredive og tres og hundrede fold”.
