Lyt til prædikenen:

Læs prædikenen:
Jeg kan godt lide at stille skarpt på en enkelt lille detalje ved vores aftensgudstjenester i Domkirken. Og den detalje, jeg gerne vil kaste jeres opmærksomhed på er den enkelte sætning, der siges to gange i vores tekst: ”Gå ind til din herres glæde!”.

Det er tjenernes – eller slavernes – herre, der kommer tilbage, og roser to af tjenerne – og inviterer dem med ind for at deltage i hans glæde. ”Gå ind til din herres glæde!”

Men egentlig er det ord, der sprænger hele lignelsen, for de virker på en måde for stærke idenfor rammerne af lignelsen. En menneskelig herre ville næppe bruge sådanne ord til sine tjenere og da slet ikke hvis disse tjenere faktisk er slaver. En jordisk herremand vil bestemt ikke ophøje en slave til at sidde ved sit bord til festmiddagen – det vil kræve, at en herre ser på sin slave som en ligemand. Nej, den går ikke! Her bryder den himmelske virkelighed igennem lignelsens ord – og vi hører den guddommelige Herres stemme, der taler til sine tjenere: ”Tag del i min glæde, vær min ligemand, vær mit barn”. Jeg tror, at vi med ordet ”Glæde” er inde i kernen af menneskets stræben.

Omkring 400 år efter at Jesus fortalte denne lignelse, så satte filosoffen og kirkefaderen Augustin pennen til papiret og skrev et af verdenslitteraturens berømte værker, Bekendelser, hvor han skildrer sin egen åndelige udvikling. En søgen efter glæde, tilfredshed og ro. ”Jeg er ikke alene om dette begær (efter glæde), og der er ikke kun få, der deler dette begær med mig. Uden undtagelse, så længes vi alle efter glæde…. Vi søger efter det på forskellige måder, men alle gør vi vores yderste for at nå det samme mål, og det er glæden” (en lettere omskrivning fra Bekendelser bog 10, kapitel 21).

Det er lige så gældende i dag som det er for 1600 år siden, da det blev skrevet: Vi har godt nok udviklet os teknisk og menneskeligt, men jeg tror målet stadigvæk er det samme: Vi søger efter glæde. Jeg tror ikke jeg tager fejl, hvis jeg ser al menneskelig adfærd som en søgen efter lykke, glæde og tilfredsstillelse – og vi søger det stadigvæk mange forskellige steder. – Folk bliver gift og folk jager efter et eller andet specielt job, fordi de håber at finde glæde igennem disse ting. – De bliver skilt og de skifter karriere af den samme grund – ønsket om at finde glæden et andet sted. Naboens græs er altid grønnere. Derfor – begår man forbrydelser i søgen efter glæde – derfor stjæler, fordi man tror at det giver en hurtig form for lykke uden arbejdets knoklerri . – Mordere dræber, fordi de tror, at de vil blive glade fordi ens fjende forsvinder fra jordens overflade. – Ja, selv selvmord kan forklares med at man håber på, at døden vil bringe lettelse fra ens problemer. Hvor er glæden? – vi søger – og som det engelske band U2 synger: ”I still hav´nt found what I´m looking for”. Jeg har stadigvæk ikke fundet det, jeg leder efter”…

Og så er der nogen, der fortsætter med at sige: Og nej, bild os ikke ind at den findes i kristendommen – for det er da bare for dødbiddere og livsfornægtere.

En af Djævelens største løgne er at bilde os ind, at Gud den store kosmiske glædesdræber, der vil at alle skal have det skidt og leve et glædesløst liv. Men selv en tilfældig læsning af Bibelen vil fortælle os det stikmodsatte. Gud er et væsen som, har stor glæde og at alle dem, der kommer til at kende ham, vil træde ind i den mest sande og vedvarende glæde.

Kristendommen er glædens tro – ja, troens glæde. Det er at leve her og nu i glæde over at bruge det, du har fået fra Gud, de talenter du har fået af Gud. – Om det er evner, om det er følelser, om det er kundskaber, – om det er viden, om det er indsigt i Bibelen – lad os bruge det og ikke grave det ned, men lad det vokse, så vi må vokse tættere ind i Gud og leve tættere sammen med ham.

Som sagt, begår Djævelen løgnen at bilde os ind, at glæde findes borte fra Gud – at glæden findes i det, som Bibelen kalder for synd, i det forkerte. Hellighed derimod – at leve som Gud ønsker, er kedeligt og trættende. Det er ikke hvad Bibelen siger – den siger tværtimod at glæde og lykke hører tæt sammen med et liv nær Gud.

”…at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger”, som vi læser i Salmernes Bog (Sl. 73, 28).

I Bibelen beskrives den største glæde ved at man vender om fra det onde, synden, og kommer tilbage til livsfællesskab med Gud. Kong David synger til Gud efter at have slået en ægtemand ihjel for at overtage dennes kone:

”Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig. Lad mig atter frydes over din frelse”.

Og i Det nye Testamente fortsætter Jesus efter at have fortalt lignelsen om hyrden, der efter en lang eftersøgning finder det fortabte får:

”Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse ”(Lukas 15,7). Hele himmelen glæder sig over ét frelst menneske, for himlen og alle englene kender værdien af hver eneste sjæl, kender den fremtid, der venter de ufrelste, nemlig mørke, gråd og tænderskæren, og den fremtid, der venter de frelste: ”Gå ind til din herres glæde”.

I et gammelt jødisk skrift fra før Jesu tid, kan man læse: ”Der er ingen større glæde foran eller i nærhed af den hellige og velsignede Gud siden verdens skabelse, end den glæde, som han vil glæde sig med sammen med de retfærdige i den kommende verden”.

Og det er den glæde, vi inviteres ind i, når vi lukker øjnene efter et liv på jorden – eller ved tidernes ende: ”Gå ind til din herres glæde”.

Det er en fantastisk erklæring!

Vi vil ikke bare få en mundtlig ros fra Gud, ”du gode og tro tjener”,

vi vil ikke bare få talent til at tjene ham i evighed, ”du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget”.

Nej, vi vil træde ind i selve Guds glæde. Det er nærmest utænkeligt.

Vi blive så glade, som Gud er glad.

Vi vil blive så tilfredsstillede, som Herren er tilfreds.

Prøv forestil dig den tilfredshed, som Gud har helt ind i hjertet over at vide, at frelsen er fuldendt,

–  over at vide, at Djævelen er besejret,

–  over at vide, at synden er afskaffet,

–  over at vide, at retfærdighedens rige er etableret for evigt og altid og over at vide at han er herliggjort fuldt ud og for altid.

Forestil jer med hvilken glæde Jesus ser på sine sårmærker i hænderne fra naglerne: Min lidelse var ikke forgæves, mit blod var ikke spildt.

Tænk den store glæde over at den guddommelige frelsesplan nu er fuldstændig fuldbragt.

Og den glæde skal vi gå ind til – den glæde skal vi være en del af i himmelen.

Det er ikke bare en glæde, som vi modtager, men en glæde som indoptager os, omslutter os, som bliver vores atmosfære, vores liv.

Livet her og nu som kristen skal være præget af glæde – men det er kun meget lidt, vi kan modtage af denne glæde her på jorden, det er kun som nogle få dråber af glæde, der kan trænge ind i os, men dér skal vi træde ind i hans glæde, som et fartøj sættes ned i et hav af glæde.

”Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!”