Samtalen med Jesus: Født på ny
Jeg kan ikke andet end holde af den her samtale, som jeg lige har læst op – samtalen mellem Jesus og Nikodemus. Så jeg vil gerne prøve at se lidt nærmere på hvad der står i den.
Hvem er Nikodemus
Lad os prøve at begynde med at se på hvem Nikodemus er. Han er en mystisk person, der kun dukker op tre gange i Bibelen. Det eneste sted vi kan læse om ham i Bibelen er i Johannesevangeliet, og det er her i begyndelsen af evangeliet, han dukker så op ved et skænderi i Jødernes øverste råd i midten af evangeliet, hvor han på en snu måde sætter en stopper for en plan om at arrestere Jesus. Og så dukker han op i slutningen af Johannesevangeliet, hvor han er med til at tage Jesu lig ned fra korset for at få ham begravet. Og efter det, så glider Nikodemus ud af Bibelen – og vi aner ikke hvad der siden er sket med ham. Han er en mystisk mand.
Men selv om vi ikke kender noget til ham, så kender Jesus ham, og gennemskuer ham helt fra begyndelsen. Jesus er lige kommet til Jerusalem for at være med til påskefesten, mange kom til tro til tro på hans navn, ikke ved at høre hvad Jesus sagde, men ved at ved at se de tegn, som han gjorde. Men dem ville Jesus ikke have noget med at gøre, for som der står ”han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket”. Han var ikke interesseret i beundrere, som var interesseret i ham på grund af hans undere. Nej, han ville have efterfølgere, som troede på ham på grund af det han sagde og ønskede at følge ham selv, når det kom til at gå hedt for sig. Og det ville det komme til. Jesus ønsker ikke bare beundrere, der vil vende ham ryggen, når han ikke længere er spektakulær og ikke kan ”levere varen”. Han vil have trofaste efterfølgere….
Og en sådan finder han sig åbenbart i Nikodemus, for Jesus åbner vigtige dele af sin lære for ham her i dagens prædikentekst.
Nikodemus – en mand på toppen
”Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd”. står der.
Selv om vi ikke ved meget om Nikodemus, så siger den her sætning meget om hans stand. Nikodemus må have været en af de bedste på sin tid. Han var et oprigtig religiøst menneske – en farisæer. Han tilhørte en streng religiøs jødisk sekt, der omhyggeligt holdt fast ved Guds lov. Og så anerkendt var Nikodemus at han endda sad i jødernes råd, Sanhedrinet. Rådet bestod af 71 mænd af den højeste kaliber. Det var den religiøse højesteret. Dets medlemmer skulle rette sig efter de højeste religiøse love, så de levede et rent moralsk liv. Det var rigets 71 bedste mænd, der kom til Jesus den nat – altså ikke en hr. hvem som helst.
Hvorfor han komme om natten ved vi ikke. En idé er, at han er en skriftlærd, der bruger de svale nattetimer til studere, for det er ikke til at studere i varmen om dagen. Der er også nogle, der siger, at han kom snigende om natten, fordi han var bange for, hvad folk ville sige, når en højt placeret mand kom og snakkede med ”denne Jesus”. Men der står ikke noget om at Jesus var forhadt eller at folk så skævt til ham, og at det skulle smitte negativt af på Nikodemus. Tværtimod – man kunne nemt forestille sig, at farisæeren faktisk var helt på linie med Jesus frem til nu. Ja, Jesus har faktisk lige været en tur inde i tempelet og sparket til vekselerernes borde ”Brug ikke min fars hus som markedsplads” – det var lige som farisæerne ønskede det. Rene linjer og helligt liv i praksis. Så måske var Jesus en ven, som de kunne samarbejde med. Hvem ved: Det kan være det var derfor Nikodemus kom til Jesus, for at foreslå at Jesus kom og sluttede sig til farisæerne, for der er sikkert meget vi kan blive enige om.
Vi har den sidste tid været vidne til hvordan en del danske politikere har haft mere eller mindre fortrolige samtaler med Ny Alliance om at skifte parti. Efter de har snakket sammen fortroligt, så er de sprunget ud og skiftet parti. Det er måske det samme vi ser her: Nikodemus vil fiske lidt efter om Jesus er en farisæer, og dér er natten en glimrende mulighed for at få snakket tingene igennem uden at nogle af dem taber ansigt. For hvis de nu finder ud af, at det ikke fører noget med sig, så kan de bare gå hvert til sit uden at nogle behøver at vide det at der har været denne kontakt. Og så er der jo også den fordel ved natten, at der er Jesus alene. Om dagen har Jesus travlt og der ville være skarer af almindelige mennesker omkring ham. Det er der ikke om natten.
Men hvad snakker de så om?
Egentlig er det en noget mærkelig ”samtale”, der er mellem Jesus og Nikodemus, for Nikodemus når aldrig at fortælle Jesus hvorfor han kommer til ham – så det gør det det naturligvis også lidt svært for os at finde ud af det.
Det tætteste Nikodemus kommer på en forklaring på at han nu står og snakker med Jesus er Jesu tegn. ”Rabbi, vi ved, at du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham”. Nikodemus kommer altså, på grund af tegnene – du må være kommet fra Gud. Jesus har lukket af overfor resten af Jerusalems borgere, fordi de kom med samme beundring: Vi har set dine tegn. Så hvorfor betror Jesus sig så alligevel til Nikodemus i stedet for at sige ”Nå – du er altså bare lige som alle de andre”? Et gæt kunne være, at Jesus åbner sig overfor Nikodemus, fordi Nikodemus trods alt var et alvorligt og oprigtigt sandhedssøgende menneske.
Nikodemus repræsenterer den religiøse interesse for Jesus, men Jesus knytter slet ikke til ved hans religiøse interesse – for netop til Nikodemus siger Jesus, at han skal fødes på ny. Den religiøse interesse frelser ham ikke.
Nikodemus begynder høfligt ”Vi ved du er en lærer, der er kommet fra Gud”, men Jesus fortsætter ikke Nikodemus´ høflighed, men går direkte til sagen: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige”. Nikodemus påstår, at han kan se hvem Jesus er ud fra Jesu mirakler – Jesus påstår, at slet ingen kan se Guds frelsende rige – også selv om de ser kraftfulde mirakler. Det er som om Jesus siger: Du er godt nok Nikodemus – en farisæer, et medlem af jødernes råd, men du skal ikke tro, at du kan komme herhen og finde ud af hvem jeg er.
Ny Fødsel
Jesus vender sig i sit svar mod den indbildning, at Nikodemus kun havde brug for en ny eller grundigere belæring. Jesus forsikre Nikodemus højt om er at der kræves noget helt andet for at komme ind i Guds rige end det, farisæeren Nikodemus tænkte. Det er at lade Gud handle med sig og selv være helt passiv – der kræves en radikal fornyelse af hele menneskets religiøse-sædelige liv, så radikalt, at den kun kan sammenlignes med en ny fødsel. Han skal fødes på ny for at se hvem Jesus er. Nikodemus bliver ikke ladt tilbage med den tro, at det, der kræves af mennesket er mere lov, men at det der kræves er Guds kraft i ham i mennesket til at genskabe det fuldstændigt.
Den nye fødsel har altså ikke sin start her på jorden blandt noget menneskeligt, men har Gud som begyndelsen. Gud har lovet at give mennesker et nyt hjerte, en ny natur, et rent liv og Ånden i hele den fylde. Og det skal komme fra Gud alene – det store gab mellem mennesker og Gud og det faktum, at kød ikke kan producere andet end kød og altså menneskeligt får Jesus til at sige i vers 7: “Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig “I må fødes på ny””. Du skal ikke undre dig – hvis du tænker dig om er det jo ligetil. Der skal en helt ny start til for at der kan komme noget helt nyt på banen. Du skal ikke undre dig hvad det betyder med nyfødslen – du skal ikke fortabe dig i en masse spekulationer, du skal hellere spørge: ”Hvad skal jeg gøre for at opleve denne virkelighed?”
Nikodemus og os
Lad os forlade Nikodemus og spørge: Hvad kan vi lære ud af den del af samtalen? Nikodemus kommer med sin religiøse interesse – han kommer med sin religiøse gerninger og med sin religiøse stræben efter at kende sandheden og stræben efter at kende Gud. ”Hvad skal jeg gøre?”. Og han får at vide: Du kan ikke gøre noget – du er nødt til at modtage det hele fra Gud.
Vi kommer her i kirke, måske med vores religiøse interesse – religiøse gerninger og med vores stræben efter at kende sandheden og stræben efter at kende Gud. ”Hvad skal jeg gøre for at opleve den kristne virkelighed?”. Og vi får også at vide: ”I hverken skal eller kan gøre noget, I er nødt til at blive passive og lade Gud handle”. Som vi var passive, da vi blev født, sådan er vi nødt til at være passive, når vi skal blive kristne, når vi kommer til Gud. Man kommer altid til Gud med tomme hænder, men man bliver aldrig sendt tomhændet bort fra ham. Hvor vi ikke kan gøre noget, så har han gjort alt – og derfor bliver vi sendt af sted her fra kirken i dag med et håb. Med en tro. Med mere styrke. Med en mission.
Nikodemus kom med sin religion og fik en tro. Han kom med sin spekulationer og fik en gerning – og fik mod til at stille sig op og trodse sin fortids religion. Trodse den først ved at stikke en kæp i hjulet på farisæernes onde planer mod Jesus. Trodse den derefter ved at begrave Jesus og derved åbent vise at han ikke bare er en beundre af Jesus, men en efterfølger, der vil følge ham selv i døden.
Jeg håber, at vi alle må få sådan et Nikodemus-møde med Jesus, som må give os håb og tro og styrke til at træde frem, ikke bare som beundrere af Jesus, men som nyfødte og bekende personlige kristne.
